Find job

Frontend developer

Vi søger en erfaren og dygtig front-end udvikler, der har lyst til udvikle sig selv og MCB’s løsninger.

Om jobbet

Du vil sidde i vores WebSolution-afdeling og bl.a. være med til at udvikle vores platform til undervisningsinstitutioner. Her skal du udvælge og implementere nye trends og teknologier samt lave skalérbare løsninger - altid med kunden i centrum. Hos MCB vil du få mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier i en organisation, hvor godt arbejdsmiljø og medarbejderudvikling er i fokus. Du bliver en del af et knivskarpt globalt team med base i Holstebro. Samtidig er der mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vores løsninger gør hovedsageligt brug af:

  • .NET/ASP.NET MVC/Web Forms/Web API
  • Microsoft SQL server
  • Solr
  • jQuery, Bootstrap, AngularJS, Knockout, SCSS.
     

Om dig

Du har flere års erfaring med front-end udvikling og dybdegående kendskab til HTML, CSS/SCSS og JavaScript på højt niveau. Du har erfaring med at udvikle front-ends, der både er teknisk avancerede, men samtidig nemme at vedligeholde. Erfaring med response/adaptive design er et stort plus.

Du tør tænke anderledes, her en mening om hvad godt UX er, og kan tage arbejdstøjet på for at køre opgaverne sikkert i mål. Du har forretningsforståelse og tænder på nye teknologier og deres potentiale for vores platform og kunder. Du kan lide at arbejde direkte med kunderne. Vi stiller ikke krav til en specifik uddannelsesbaggrund.

Du taler flydende Javascript og har erfaring inden for flere af følgende:

  • MVC
  • Javascript frameworks
  • Performance optimering af front-ends
  • CMS-baserede løsninger
  • UX-udvikling.
     

Selvom din hjerne er kringlet, arbejder du systematisk, og du er vant til at få noget fra hånden. Du kan lide at løse tekniske udfordringer og sætte dit præg på virksomhedens udvikling.

Det var mange krav... hvad får jeg til gengæld?

Vi tilbyder dig en plads i en organisation med ca 50 kolleger, som elsker at skabe løsninger i top kvalitet, har et højt fagligt niveau og er tossede med fredagsøl.

I MCB gør vi meget ud af, at vores medarbejdere kan lide at gå på arbejde. Vi bruger ? af vores døgn sammen - 5 dage om ugen. Derfor skal det være både udfordrende, behageligt og sjovt. Tonen i MCB er afslappet på tværs af stillingsbetegnelser. Vi tilbyder gode medarbejderordninger, og så hiver vi også nogle dage ud af kalenderen hvert år for at slippe tøjlerne og tage udenlands sammen.

Det lyder fedt, men i Holstebro?

Ja, MCB har hovedkontor i det skønne og forblæste Holstebro. Foruden at være en aktiv by med masser af koncerter, forestillinger, gode institutioner, fordelagtige boligpriser og smuk natur, så huser byen også ét af landets mest ambitiøse webbureauer.

  • MCB er specialister i at designe, udvikle og drive webløsninger og webshops og har gjort det siden 2001.
  • Vi er et ungt og dynamisk team, der vil fremad og sigter mod toppen.
  • Vi er alle specialister på hvert vores felt, men arbejder samtidigt tæt sammen, på tværs af afdelinger for at sikre markedets bedste løsninger.
  • Vi tilbyder et fleksibelt miljø, hvor du selv har stor indflydelse på din hverdag og det er naturligvis muligt at arbejde hjemme.
     

Det er ikke et must, at du skal bo i Holstebro for at arbejde for MCB. Slet ikke. Et stort antal MCB’ere kommer udenbys fra og med den nye motorvej lige på trapperne, er lange transporttider snart fortid. Vi vil gerne være så fleksible som muligt, og derfor er det også muligt at arbejde hjemme meget af tiden, hvis du ønsker det.

Om vores platforme

MCB står bag CMS’et Masterpiece som bruges af mere end 800 kunder, herunder en del rejsebureauer, samt undervisningsinstitutioner, VEU og VUC. Masterpiece er baseret på vores avancerede cloud platform, der integrerer med flere eksterne systemer inden for eksempelvis ERP-systemer, betalingsservices, SMS gates, Easy-A og Ludus.

Ansøgning

Lyder dette som et job for dig, så send din ansøgning samt dit CV til direktør Bo Hedegaard via "Søg jobbet her". Du er ligeledes velkommen til at kontakte Bo på telefon 40825863 med eventuelle spørgsmål.

Ansøgningsfrist

Snarest muligt: Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Start: Snarest muligt.

Arbejdssted: Holstebro (med mulighed for hjemmearbejdsdage).

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Holstebro

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.