Find job

Teknisk koordinator

- væksteventyret hos Vitani fortsætter.

Siden år 2003 har Vitani A/S været på en opadgående udviklingskurve. I dag er de positioneret som en af de førende leverandører af større sikringsløsninger. De tilbyder mere end 15 års erfaring med innovative og integrerede løsninger til adgangskontrol, alarmhåndtering og overvågning. Til nyoprettet stilling søger de en teknisk koordinator til hovedkontoret i Viborg.

Få en betydende og central rolle i en førende vækstvirksomhed

Udfordringen

I rollen som teknisk koordinator får du ansvaret for en række koordinationsopgaver både internt og eksternt. Fælles for opgaverne er, at de er med til at højne servicegraden, produktiviteten og arbejdsglæden for hele Vitani. Din dagligdag bliver præget af kontakt til den øvrige organisation, kunderne og leverandørerne, da du får ansvaret for styring og koordinering af ressourcerne herunder ansvaret for leverancerne. Du skal tilsikre, at alle supportopgaver og leverancer bliver gennemført succesfuldt til tiden, hvilket kræver, at du konstant evner at være på forkant, samt formår at sikre optimal prioritering af opgaverne.

Du indgår i deres Service Desk, på både 1. og 2. level support, naturligvis med afsæt i dit tekniske niveau. Da der er tale om en nyoprettet stilling, får du muligheden for at bidrage til opbygningen af de interne og eksterne processer. Det omfatter bl.a. supportsystemer, dokumentation, vidensdeling etc.

Vil du lege med de nyeste teknologier?

Derfor skal du søge

Du bliver en del af en teknologivirksomhed, der er i sund og stabil vækst. Her får du muligheden for at arbejde selvstændigt og bidrage med dine gode samarbejdsevner i den daglige koordinering. Du får masser af fagligt ansvar og vil med garanti udvikle dig både fagligt og personligt. Der er ikke personaleansvar i stillingen, men fagligt personaleansvar.

  • En tværfaglig- og koordinerende rolle med relationer til store dele af organisationen.
  • Central funktion med ordrestyring, kalender- og ressourcestyring samt deltagelse i service disk
  • Komme tæt på de nyeste teknologier, så som biometri (fingeraftryk, ansigts- og irisgenkendelse)
  • Relevant løbende uddannelse
  • Ansvar for nogle af virksomhedens helt centrale funktioner
  • Attraktive ansættelsesvilkår der forhandles individuelt, tilpasset dine kompetencer og erfaring.
     

Styring, koordinering og indflydelse

Du ved, hvad du kan

Din uddannelse er ikke det væsentligste. Det er vigtigere, at du har erfaring og flair for IT og tekniske løsninger, måske kombineret med en el-teknisk baggrund. Det kan være en fordel, hvis du har kendskab til PLC-styring, netværksteknologier og måske sikringsstandarder. 

Som person har du en afbalanceret empatisk gennemslagskraft, som du anvender i den daglig styring og uddelegering. Du lader dig ikke presse af kunderne eller kollegaerne, men har evnen til at skabe en succesoplevelse for alle parter. Du er positiv af natur på et niveau, som er smittende over for både kunderne og kollegaerne.

Du er selvstændig, selvmotivereende og i kombination med din evne til at se frem ad, sikrer du succesen. Strukturering er et must, og du vil tilmed løbende overbevise kollegaerne om, at struktur er med til, at højne både produktiviteten og arbejdsglæden. 

Stillingens ref. nr: SB-8872

Yderligere oplysninger

Change Direction ApS er IT rekrutteringspartner for Vitani A/S.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Seniorkonsulent Søren Glavind Bo på (+45) 2671 1144 eller sbo@changedirection.dk

Send din ansøgning nu!

Samtalerne holdes løbende, så søg stillingen med det samme.


Virksomheden Vitani A/S 

Vitani A/S er grundlagt i år 2003, og er siden da vokset støt til i dag at bestå af 3 forretningsområder. Vitani Security, Vitani Building Control og Vitani Energy Systems. Vitani Security er deres kerneforretning med hovedkontor i Viborg. De har mere end et årtis erfaring med at levere innovative og integrerede løsninger til adgangskontrol, alarmhåndtering og overvågning. De skaber moderne sikringsløsninger uden tekniske begrænsninger i forhold til valget af hardwareleverandører. Gennem en lang række udvalgte samarbejdspartnere, distributører og forhandlere leverer de innovative løsninger til den skandinaviske sikkerhedsbranche.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Viborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.