Find job

Dygtig netværkstekniker til SE/Stofa i Sønderborg eller Aarhus

Hos Stofa/SE har de ambitioner om at sætte helt nye standarder og arbejder hver dag for endnu bedre digitale oplevelser for deres kunder og virksomheder. Derfor har de brug for dig. De er en virksomhed i vækst og med en klar strategi. De har store ambitioner og er på en udviklingsrejse, og for at nå sine mål søger vi for SE/Stofa en netværkstekniker, til IP Net-afdelinger, der deler SE/Stofas ambitioner.

Ansvar for drift og implementering af Erhvervsløsninger

Som netværkstekniker bliver du en del af et selvkørende team på 7 kompetente medarbejdere, der sammen har ansvar for Stofas access-netværk. Ydermere har teamet også ansvar for implementering og drift af Stofas erhvervsløsninger.

Du får en spændende hverdag med ansvar for drift, design og implementering af erhvervsløsninger – store som små – i tæt samarbejde med kollegaerne i teamet. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med leverandører, SE/Stofas erhvervssalg og andre dele af forretningen. 

Du får blandt meget andet, mulighed for at sætte dit fingeraftryk på/løse følgende opgaver:

  • Generel udvikling af access-netværket i SE/Stofa
  • Design og implementering af løsninger
  • Deltage i udviklingsprojekter på erhvervsløsninger
  • Drift og vedligeholdelse af access-netværket
  • 3rd. level support på erhvervskunder
  • Være med til at designe og implementere fremtidige løsninger
  • Indgå i diverse tværfaglige grupper på tværs af organisationen.
     

Høj fagligt niveau og teamsamarbejde

Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt med dine opgaver. Samtidig skal du kunne indgå i samarbejdet med dine kollegaer i teamet, hvor alles bidrag har betydning. De bedste løsninger findes oftest i fællesskab.

SE/Stofas netværk er overvejende baseret på Cisco-komponenter, men er din erfaring hentet fra Alcatel, Juniper eller lignende, så send endelig en ansøgning alligevel!

Vi tror, at

  • Du har mindst 5 års erfaring fra lignende stilling
  • Du har et stort servicegen og kan lide at løse udfordringer.
     

Praktisk erfaring prioriteres højt og kan stå frem for certificeringer og uddannelse. Du har erfaring i design og drift af større netværk og er fortrolig med services som MPLS, LDP, BGP og multicast. Da automatisering har høj fokus i hverdagen, ser vi gerne, at du har erfaring med Python, Ruby eller Perl og brug af webservices. Erfaring med automatisering af netværksudstyr vil være et plus, gerne Cisco NSO, Ansible eller andre lignende værktøjer.

Det er et krav, at du er flydende i dansk og engelsk på skrift og i tale.

En afdeling i udvikling

I IP Net er der 20+ engagerede kolleger, som står for drift og udvikling af Stofas IP/MPLS netværk, samt DOCSIS og fiber/FTTH.

Afdelingen har stor indflydelse på forretnings daglige drift og implementering af nye løsninger og services. Der bliver lagt vægt på frihed under ansvar med plads til en uformel tone og sjov i hverdagen.

Hos SE/Stofa er du en del af en virksomhed, hvor man tager et fælles ansvar for kollegaer og kunder, men også det omkringliggende samfund. Der er skabt et stærkt fundament i form af kundeløfter og leveregler https://www.se.dk/job-og-karriere/leveregler-og-vaerdier. Du kan desuden møde nogle af medarbejderne her https://www.se.dk/job-og-karriere/moed-en-medarbejder

Kontaktperson 

Lars Nielsen 
lbn@recruit-it.dk 
Mobil: +45 31 54 70 06
Telefon: +45 71 99 02 10


OM SE/STOFA – ENERGI TIL STÆRK FORANDRING

Stofa er en del af SE. En moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektiviseringer, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 750.000 kunder. Vores vision gør det nemlig helt klart, at vi går på flere ben og har fokus på både energi, klima og kommunikation. Vi ønsker ganske enkelt at sætte nye standarder overalt, hvor vi kommer frem inden for energi og digitalisering.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Sønderborg eller Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.