Find job

Solution arkitekt til IT

Har du erfaring med administrative systemløsninger?  Kan du skabe overblik, tænke nyt og evaluere, så løsninger fungerer i praksis? Så er du måske den medarbejder, vi søger i Forretningsløsninger.

Kan du se tingene oppefra og sikre sammenhæng?

Vi søger en solution arkitekt, der kan tage ansvar for den samlede projektløsning. Dig, der kan skabe overblik fra start til slut. Og dig, der kan afklare, dokumentere og formidle, når det drejer sig om løsningelementer, integrationer og spørgsmål vedrørende opbygning og arkitektur.

Konkret kommer du til at beskæftige dig med både koordinering, facilitering og styring, når du i et tæt samarbejde med den øvrige projektgruppe og andre specialister udvikler de IT-løsninger, der understøtter ATP’s forskellige ordninger og sikrer, at administrationsopgaven varetages så effektivt som muligt.

Har du erfaring med det komplekse?

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau. Du er fleksibel, dygtig til at samarbejde og hurtig til at skabe gode relationer. Du kan konkretisere og strukturere det komplekse. Og så er du velformuleret på dansk - både mundtligt og skriftligt.

Du har erfaring med arkitektur på administrative systemløsninger samt inden for de projektledelseselementer, der indgår i en arkitektrolle. Konkret betyder det bl.a., at du:

  • evaluerer udfordringer undervejs, så problemer elimineres løbende
  • skaber fornyelse, der gør vores løsninger konkurrencedygtige nu og på længere sigt.   
     

Vil du være med til at sikre den økonomiske grundtryghed i Danmark?

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 245 mia. kr., og er dermed Danmarks største udbetalingshus af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

Du bliver en del af sektionen Forretningsløsninger og en del af et team bestående af 16 dygtige og engagerede arkitekter, der alle er beskæftiget inden for projekter. Dagligdagen er præget af en uformel omgangstone, hvor elementer som videndeling, faglighed, ansvarlighed og troværdighed vægtes højt.

=dig? Så send en ansøgning

Send os din ansøgning senest søndag d. 24. juni. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mogens Graff-Nielsen på tlf. 2960 4367.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Hillerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.