Find job

Business Specialist for Archiving

Er du skarp og erfaren i at arbejde med databaser og SQL? Ser du en udfordring i at arbejde med store datamængder, og har du måske tidligere arbejdet med arkivering? Har du de rette udviklingsmæssige kompetencer og en bred teknisk værktøjskasse? Så er du måske vores nye Business Specialist.

Om jobbet

KMD hjælper kommuner og statslige myndigheder med deres forpligtigelser til at overholde arkivlovens bestemmelser vedrørende arkivering af bevaringsværdige IT-systemer. De seneste år har KMD udvidet forretningen inden for arkivering, og vi arkiverer i dag for en bred vifte af kunder på tværs af mange forskellige komplekse systemer.
Som specialist inden for digital arkivering skal du have forståelse for hele processen omkring digital arkivering. Endvidere vil du spille en vigtig rolle i at understøtte kollegaer såvel som kunder, der er i berøring med arkivering.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Indgå i et produktionsteam, hvor du hjælper på tværs af opgaver
  • Være sparringspartner for vores kunder og tage ansvar for leverancen fra opstartsmøde til aflevering
  • Producere arkiveringsversioner
  • Bruge dine IT-tekniske færdigheder til at knuse problemer og automatisere vores produktion
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og gerne, at du har erfaring med digital arkivering. Du forstår at sætte dig ind i kundens behov. Du er selvkørende, professionel og sætter en ære i at levere kvalitet til den aftalte tid. Du motiveres af nye udfordringer og tager ansvar for både løsning, proces og relationen til kunden.

Derudover har du erfaring med:

  • Modellering af datamodeller samt dump og restore af databaser
  • Data og dokument konvertering
  • SQL
  • XML
  • .Net, Regex og Scripting
     

Du arbejder proaktivt med at lære nyt og du trives med at samarbejde på tværs af faglighed. Som person fungerer du godt i et team – du tager gerne initiativ og arbejder engageret, målrettet og ansvarligt med dine opgaver.

Love it - Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Head of Department Lars Skyt på tlf. +45 22 68 37 25

Vi ser frem til at modtage din ansøgning så hurtigt som muligt og senest den 25. juni 2018. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.