Find job

Intern .NET-udvikler

Motiveres du af at arbejde i en visionær GRØN virksomhed, hvor der er store muligheder for indflydelse og luft under vingerne?

Er du VERDOs NYE interne .NET-udvikler, som brænder for at gøre en forskel.

Virksomheden

VERDO er en moderne virksomhed fra Randers med fokus på fremtidens energi. Hver dag arbejder vi for at være den grønneste og mest effektive energikoncern.

Hos VERDO dyrker vi teambuilding, udvikling og god energi – både i den enkelte afdeling, men også på tværs af organisationen og en ting er sikkert – der er dømt sammenhold, udfordringer og en masse grin. Vi er en virksomhed, der motiveres af at arbejde med udvikling.

Stillingen

Hos VERDO bliver du en del af IT-funktionen, der med 15 kollegaer er organiseret i et helpdesk team, et applikationsteam og et driftsteam.

Applikationsteamet på 5 personer ønsker sig en profil, som er idérig, har udviklingsforståelse og er selvkørende i dén forstand, at sparring og vidensdelingen er og forbliver en naturlig del af hverdagen. Det er meget essentielt, at du er åben overfor at opgaver tages, hvor det findes nødvendigt i teamet, og at du har lysten/interessen til at sætte dig ind i nye systemer.

Stillingen vil som udgangspunkt bestå i, at du står i spidsen for .NET-udviklingen i afdelingen, men det ses gerne, at du tilfører VERDO andre kompetencer indenfor eksempelvis AI & Apps.

Du motiveres af struktur og har muligvis kendskab til Scrum-metoden.

Du skal endvidere være god til at gribe boldene, som kastes i luften, altså også stærk i eksekvering, samt at forstå vigtigheden i at afslutte til planlagt tid.

 Er du vores nye Kollega?

  • Har du flere års erfaring med .NET
  • Har du lidt erfaring med Dynamics365, AX2012 eller AX2009, og ønsker du at udvide denne erfaring
  • Er du personen, der kan tilføre VERDO ny viden indenfor AI og apps eller andre nye teknologier
  • Er du en åben person, der værdsætter vidensdeling på tværs
  • Besidder du et naturligt projektgen og arbejder struktureret og målrettet
  • Er du som person empatisk, positiv og drevet af nysgerrighed og gåpåmod. Du trives i et team med ligesindede og bliver motiveret af samarbejde, men kan også være selvkørende
  • Er du ligeledes hurtig til at sætte dig ind i ny viden kan lide at tage ansvar for din egen dagligdag og er løsningsorienteret med et holistisk syn på opgaverne
  • Hos os må du må gerne fylde noget, da idéer og sparring værdsættes
  • Trives du med at arbejde med frihed under ansvar
  • Har du også servicegenet i orden og kan hjælpe til, hvor det kræves
  • Kan du begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale
     

Virksomheden tilbyder

En stilling, hvor udvikling og visioner værdsættes, og du får mulighed for en stor grad medbestemmelse i forhold til retningen. Der er velvillighed fra ledelsens side til at investere i medarbejdernes faglige udvikling. Kendetegnet hos VERDO er et uformelt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt til toppen, og det skal være sjovt og motiverende at gå på arbejde.

Mød nogle medarbejdere fra VERDO https://www.verdo.com/dk/karriere/moed-verdoerne/

Ansøgning

ER DU PERSONEN vi leder efter, så tøv ikke… søg stillingen ASAP, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt!

Twins Seach & Recruitment varetager rekrutteringen for VERDO.

Du søger stillingen ved at sende dit CV til rekruttering@twins.net mærket ”Intern .NET Udvikler”. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Markedschef Tanja Kaysen på + 45 30 86 34 00 / tka@twins.net

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Randers

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.