Find job

Erfaren pc-specialist til Danmarks største naturgasdistributør

I HMN Naturgas søger vi en dygtig pc-specialist, som ønsker en alsidig hverdag og kan levere professionel pc-drift og -support til vores medarbejdere. Hos os kan du regne med varierede arbejdsopgaver på en arbejdsplads, der aldrig står stille. Derfor tilbyder vi gode rammer og muligheder for faglig udvikling og indflydelse på eget job.

Om stillingen

Som pc-specialist varetager du sammen med en kollega opgaver med drift, udvikling og support af vores pc-miljø og vedligeholdelse af vores MS System Center-setup. Vores brugere er primært fordelt på vores to lokationer i Søborg og Viborg. Flere af vores kørende teknikere opererer ofte ud hjemmefra.

Du får varierede opgaver i en central servicefunktion med fokus på professionel it-drift til kollegerne i HMN Naturgas. Som pc-specialist kommer du til at arbejde meget med vores hardware, Windows 10, Microsoft System Center, men du vil også få ansvaret for applikationer som fx Antivirus. Distribution af applikationer sker til både pc’er, men også til vores Citrix-miljø.

Som en del at jobbet indgår du også i vores support, hvor du vil skulle supportere kollegerne både telefonisk, pr. mail, remote via skærmovertagelse samt ved direkte kontakt. Du er ”hands-on” på it-henvendelserne og registrerer disse i vores opgavesystem. Du følger op på nye og eksisterende opgaver og sørger for tilbagemelding og vejledning til brugerne. Du supporterer også på diverse it-ad hoc-opgaver.

Om dig

Du har en grundlæggende it-uddannelse og 4-6 års erfaring fra en lignende stilling. Du skal kunne arbejde selvstændigt i et miljø, hvor der ofte er stor travlhed og krav til en høj grad af selvledelse.

Du er god til at planlægge, strukturere og følge op på egne opgaver - også under pres. Du er engageret, hvad enten der er tale om rutineopgaver eller deltagelse i it-udviklingsprojekter. Du udfører dit arbejde effektivt, og du evner at have mange bolde i luften uden at miste fokus. Det er afgørende, at du har en stærk serviceprofil og er god til at kommunikere – skriftligt som mundtligt – og er stærk til at skabe gode relationer.

Kendskab til og erfaring med Microsoft System Center, Windows 10, Office 2016, er et krav. Kendskab til publicering af applikationer i et Citrix-miljø er en fordel.

Vi tilbyder

Du bliver del af funktionen It-drift & -service, og sammen med dine 8 kolleger refererer du til it-driftslederen. Du og dine kolleger arbejder sammen i et godt team om at holde HMN Naturgas digitalt kørende på et højt og professionelt niveau. Vi arbejder selvstændigt, men hjælper og støtter hinanden i de daglige opgaver og kan lide et godt grin i hverdagen.

Vi tilbyder en løn, som matcher dine kvalifikationer. Herudover får du stillet smartphone og internetopkobling til rådighed, ligesom vi bl.a. tilbyder en god kantineordning. Arbejdsstedet er Viborg, men der må forventes rejseaktivitet til Søborg 2-3 dage pr. måned. Ansættelsesstart er den 1. september 2018.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til it-driftsleder Jakob Albertsen på telefon 22 28 18 98.

Send os din ansøgning og dit cv via "søg jobbet her", så vi har det senest den 19. juni 2018. 

Vi forventer at holde samtaler i uge 26 og 27.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Viborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.