Find job

IT-supporter

Vil du være med til at gøre Frederiksberg Forsyning til en af Danmarks mest innovative energiselskaber?
Som IT-supporter sikrer du, at vi har glade brugere af systemer og IT-ydelser. Du står både for udrulning af software og deltager i innovative projekter sammen med et hold dygtige og engagerede kolleger.

Bliv en del af et erfarent hold

Du bliver en del af IT og Digitalisering, hvor du får 10 hjælpsomme kolleger, som arbejder med IT-services som bl.a. indeholder, IT-support, drift, serveradministration, hjemmeside, intranet, IoT, BI, GIS og IT-projektledelse.
I det daglige samarbejder vi tæt om både drift og projekter. Vi laver blandt andet klimasikring af byen og udruller wi-fi-opkobling på målere i hele kommunen i forbindelse med vores Smart City-projekt.
Du har ansvar for at yde IT-support (1. og 2. level) til dine kollegaer.

Du sætter en ære i at sikre stabil drift

Som vores IT-supporter er din fornemste opgave at servicere vores brugere, så deres IT-udfordringer mindskes samt sikre stabil og sikker drift af vores systemer. Det bruger du derfor omkring 80 % af din tid på. Den resterende tid bruger du på at deltage i vores udviklingsprojekter, hvor du indgår i tværfaglige arbejdsgrupper.

Eksempler på opgaver kunne være

  • fejlmelding til ekstern leverandør samt følge fejlretningen til dørs
  • overvåge og sikre patch management-proces af vores PC’er og servere
  • brugeroprettelse og vedligehold af AD
  • opsætning af PC, tablets og mobiltelefoner
  • intern IT-support af både hardware og software
  • håndtering af service tickets i service desk-system (Vi benytter os af ITIL-principper)
  • håndtering af Service Requests
  • udarbejde dokumentation og vejledninger
  • sikre den daglige drift af netværk og sikkerhedsløsninger
  • udarbejde pakker til udrulning af software (IT Service Management)
  • ad hoc-deltagelse i projekter, der involverer IT-afdelingen.
     

Fleksibilitet og udvikling

Vi lægger vægt på frihed og fleksibilitet i det daglige. Derfor arbejder vi med flekstid, så du kan planlægge din dag, så arbejde og fritid er i balance.
Samtidig sætter vi en ære i at være på forkant med udviklingen. Gennem interne seminarer, gå-hjem-møder og kurser sikrer vi, at vi alle løbende lærer nyt – både fagligt og personligt.
 
Vi er på udkig efter dig, der er vant til at være i et support-team. Din uddannelsesbaggrund er ikke så afgørende. Det er til gengæld vigtigt, at du er god til at kommunikere og elsker at hjælpe andre med deres IT-problemer.
 
Derudover forestiller vi os at du

  • har minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling
  • har styr på Microsoft Servere, herunder: WSUS, AD, SQL, IIS samt SharePoint og applikationsservere generelt og Microsoft Office 365
  • har kendskab til capasystems eller tilsvarende
  • har kendskab til Linux er en fordel
  • kan samarbejde, har en god omgangstone og bidrager til at holde humøret højt
  • er velbevandret i flere tekniske platforme og nysgerrig efter at lære nyt
  • vægter IT-sikkerhed højt
  • behersker dansk i skrift og tale.
     

Det tilbyder vi

Vi tilbyder et spændende job på en arbejdsplads, der er i konstant udvikling. Vi har et højt kompetenceniveau og et godt socialt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og et godt humør, der bygger på en gensidig tillid og respekt. Arbejdsugen er på 37 timer med flekstid (ekskl. frokost). Vi tilbyder personalegoder som blandt andet fitness, massage, kantine samt diverse personalearrangementer.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte IT-chef Henrik Elmark på 38 18 50 00.
Send din ansøgning og dit CV online hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Sidste frist er den 27. juni 2018.

Frederiksberg Forsyning A/S leverer gas, vand og fjernvarme og -køling samt bortleder spildevand, producerer vindenergi og understøtter klimatilpasningen på Frederiksberg. Vi vedligeholder og udvikler ledningsnettet, rådgiver og varetager informationsopgaver samt løser en række tekniske opgaver for vores kunder. Desuden opsætter vi målere, godkender installationer og udsteder regninger. 

Vi er et serviceselskab i Frederiksberg Kommunes energikoncern og driver koncernens selskaber med ca. 170 højt kvalificerede medarbejdere til at klare opgaverne. Energikoncernen ejes 100 % af Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Forsyning ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion og etnisk baggrund til at søge. Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Frederiksberg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.