Find job

ERP & BI Specialist

- Implementering og support af Dynamics 365 (AX).

Bred rolle med fokus på support og udvikling af ERP- og BI-løsninger 

OnRobots nye ERP-system Microsoft Dynamics 365 (AX), samt BI løsning har ’go-live dato’ den 1. januar 2019. Ambitionen er at få etableret en standard AX-løsning i OnRobots selskaber fra start. Du bliver en central projektdeltager i hele implementeringsfasen. Når implementeringen er succesfuldt gennemført, vil du få ansvar for den fremadrettede support, vedligehold og udvikling med primær fokus på ERP og BI. Dine hovedopgaver er følgende: 

  • Support af OnRobots brugere globalt i forbindelse med AX-relaterede opgaver
  • Dokumentation og udarbejdelse af vejledninger
  • Vedligehold af AX samt tilrettelser ved fejl/change requests
  • Styring af løbende opdateringer samt opsætning og vedligehold af security 
     

Løbende sikrer du, at AX udnyttes optimalt gennem analyser på forretningen, så systemet understøtter og optimerer processer samt brugernes behov. I forbindelse med udvikling af nye ERP/BI-værktøjer og løsninger i AX vil du, afhængig af dit eget kompetenceniveau, samarbejde tæt med eksterne konsulenter/udviklere.  

Du har reference til OnRobots CFO og indgår i Finance & IT teamet, som består af yderligere 4 kollegaer.  

Selvstændig og serviceminded profil med gode AX-kompetencer  

Der er flere indgange til stillingen. Du har opbygget solide AX-kompetencer fra en intern stilling eller som konsulent, hvor du har erfaring med at understøtte et AX-miljø. Du arbejder bl.a. med at supportere og udvikle anvendelsen af ERP/BI-løsninger tilpasset forretningen. Alternativt er du AX-bruger med interesse for forretningen og afsæt i en produktionsingeniør- eller en længerevarende økonomiuddannelse, og du vil gerne tage skridtet fuldt ud med AX. Hvis du er parat, bliver der investeret i din uddannelse og udvikling af AX-kompetencer.

Du har en imødekommende og positiv indstilling, hvorfra du finder løsninger i samspil med andre. Du er god til at formidle din viden og kan lide at hjælpe andre på vej. Du ser naturligt forbedringsmuligheder, og din disciplinerede tilgang til dine opgaver gør, at du tager initiativ og får fulgt op. Du har overblik og kan selvstændigt prioritere dine opgaver - også når det går stærkt. 

Du supporterer brugere globalt, hvorfor du begår dig på både dansk og engelsk i skrift og tale.  

Unik mulighed i ambitiøs ’born global’ organisation 

Du får en unik mulighed for at blive en del af en ’born global’ organisation, hvor du er med til at gøre Finance & IT til en værdifuld funktion, som bidrager til at skabe resultater for OnRobot. Du kommer med fra starten, hvorfor du ikke skal forandre bestående processer og vaner, men derimod bruge din energi på at gøre det rigtigt første gang. Hertil kommer en international arbejdsplads med ambitiøse og fagligt stærke kolleger, hvor individuel opgaveløsning og team spirit går hånd i hånd. 
Læs mere på www.OnRobot.com eller kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på +45 42 36 39 75 for yderligere oplysninger. Vil du med på rejsen så send os din ansøgning og dit CV via "søg jobbet her" hurtigst muligt. 

Vores annoncer genindrykkes løbende på de forskellige jobportaler og medier, som vi benytter. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.


OnRobot A/S er vækstmotoren bag en ny virksomhedsgruppe i robotklyngen i Odense, der er skabt på baggrund af en sammenlægning af 3 selskaber i Danmark, Ungarn og USA. Foruden disse lande har OnRobot selskaber i Tyskland, Spanien og Malaysia. Det er kun starten - Kapitalen og den øverste nye ledelse er på plads, og ambitionen er, som frontløber, at konsolidere det globale marked inden for udvikling af robotapplikationer. Målet er, via opkøb og netværkssamarbejder, at nå en omsætning på 1 mia.kr henover en kort årrække. Til at understøtte væksten i både det danske selskab og i gruppen etableres en ny Finance & IT funktion på hovedkontoret i Odense – vil du med fra starten? 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.