Find job

IT Administrator

Vær med fra start - IT-setup i international vækstvirksomhed.

Bred IT-rolle med ansvar for daglig drift og fremadrettet IT-plan 

Vil du være med til at etablere IT-funktionen i OnRobot? Vil du stå for den interne IT-support og samtidig have ansvaret for at etablere, implementere og optimere OnRobots IT-infrastruktur og setup? Så er du den person, vi leder efter. Udover daglig IT-drift og IT-support af organisationen bliver din første opgave, at formulere/implementere en IT-plan for OnRobots fremtidige IT-setup i samarbejde med din chef og de nærværende eksterne samarbejdspartnere. I takt med at planen bliver gennemført, bliver dine hovedopgaver: 

  • Intern IT-support, herunder klargøring og support til systemer, PC´er, printere, telefoner, m.v.
  • Udvikle og vedligeholde IT-sikkerhed
  • Kontaktperson og koordinator for eksterne leverandører af IT-support og -teknik
  • Ad hoc-opgaver
     

Ambitionen er at få etableret et globalt IT-setup med sikre processer og -procedurer samt ensartet hardware og software. Et lean setup, der også er simpelt at supportere. Du har reference til OnRobots CFO, og indgår i Finance & IT teamet, som består af yderligere 4 kollegaer.   

Fleksibel og løsningsorienteret profil med bred relevant erfaring 

Du har en relevant uddannelse samt erfaring og motivation, som gør, at du er parat til at varetage både den daglige drift samt udforme og drive OnRobots mere langsigtede IT-setup. Du har erfaring med opsætning, support og vedligehold af hardware og software. Ved OnRobot arbejder du med Windows servermiljø (Microsoft Exchange, SQL, m.m.) samt Microsoft Active Directory, Office og SharePoint, som du med fordel har erfaring med.  

Du er kvik og gennemskuer hurtigt processer og forretningsbehov, hvorfra du kommer med løsningsforslag, der understøtter og udfordrer brugerne/forretningen. Du trives bedst i et dynamisk miljø, hvor du kan anvende dine gode evner til selvstændigt at skabe overblik og prioritere. Du er fleksibel, serviceminded og vil gerne samarbejde bredt med både lokale og globale brugere såvel som interne og eksterne samarbejdspartnere.  

Du begår dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.  

Unik mulighed i ambitiøs ’born global’ organisation 

Du får en unik mulighed for at blive en del af en ’born global’ organisation, hvor du er med til at gøre Finance & IT til en værdifuld funktion, som bidrager til at skabe resultater for OnRobot. Du kommer med fra starten, hvorfor du ikke skal forandre bestående processer og vaner, men derimod bruge din energi på at gøre det rigtigt første gang. Hertil kommer en international arbejdsplads med ambitiøst og fagligt stærke kolleger, hvor individuel opgaveløsning og team spirit går hånd i hånd. 

Læs mere på www.OnRobot.com eller kontakt Lene Mølholm hos PeopleLink på +45 42 36 39 75 for yderligere oplysninger. Vil du med på rejsen så send os din ansøgning og dit CV via "søg jobbet her" hurtigst muligt. 

Vores annoncer genindrykkes løbende på de forskellige jobportaler og medier, som vi benytter. Det betyder ikke, at processen er startet forfra, men er blot et udtryk for, at den ikke er afsluttet.


OnRobot A/S er vækstmotoren bag en ny virksomhedsgruppe i robotklyngen i Odense, der er skabt på baggrund af en sammenlægning af 3 selskaber i Danmark, Ungarn og USA. Foruden disse lande har OnRobot selskaber i Tyskland, Spanien og Malaysia. Det er kun starten - Kapitalen og den øverste nye ledelse er på plads, og ambitionen er, som frontløber, at konsolidere det globale marked inden for udvikling af robotapplikationer. Målet er, via opkøb og netværkssamarbejder, at nå en omsætning på 1 mia.kr henover en kort årrække. Til at understøtte væksten i både det danske selskab og i gruppen etableres en ny Finance & IT funktion på hovedkontoret i Odense – vil du med fra starten? 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Job hos virksomheden

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.