Find job
Dansk El-Forbund er en faglig organisation for ca. 27.000 medlemmer, der er beskæftiget inden for El, Tele, Energi, Kommunikation, Sikring og Vagtområdet. Forbundet tager sig af faglige og administrative opgaver for forbundets 11 lokalafdelinger. El-fagets Arbejdsløshedskasse har en administrationsaftale med Dansk El-Forbund. Dansk El-Forbund bor i dag i bofællesskab med Byggefagenes A-kasse, Malerforbundet og Blik- og Rørarbejderforbundet for at styrke det faglige fællesskab. Læs mere på www.def.dk.

Teamleder til El-Forbundets medlems- og a-kassesystem

Dansk El-Forbund er et fagforbund, som anvender moderne IT-værktøjer, herunder forbundets a-kasse- og medlemssystem Modulus. 

Forbundet har igennem mange år arbejdet målrettet på at digitalisere almene dagligdags rutiner samt styrke medlemmernes adgang til at kommunikere digitalt via Digitalt Medlems Service (MIT DEF). 

En udfordrende hverdag

Du får masser af ansvar fra første dag, og du får et team på 3-4 konsulenter, der i dag er tovholder på forbundets medlems- og a-kassesystem, som er baseret på en Oracle-database. Du fungerer som leder, men kan også selv arbejde hands-on. 

Teamlederen skal sammen med konsulenterne sikre, at forbund og a-kasse på bedste vis får videreudviklet og implementeret eksisterende løsninger, fx optimering, nye moduler, udvikling af ændringsønsker, fejlrettelser, og lignende. Der vil ligeledes blive lagt stor vægt på, at området i samarbejde med forbund, a-kasse og lokalafdelinger udvikler nye og spændende løsninger til gavn for medlemmerne. 

Du vil også deltage i analyse-, design- og overleveringsmøder med forbundets og afdelingernes medarbejdere samt medvirke til at udvikle rapporter og anden databehandling til brug for forbundets strategiske planlægning af indsatsområder. 

Vi lægger vægt på

  • At du har den tekniske baggrund for at løfte opgaven, gerne kendskab til Modulus, men ikke nødvendigt
  • Du kommer formentlig fra en ledende eller koordineredne rolle i et andet fagbund eller i en virksomhed, hvor du har arbejdet med centrale IT-løsninger, og hvor samarbejde og koordinering på tværs i organisationen er vigtige succeskriterier
  • At du er vedholdende
  • At du har gode kommunikative evner
  • At du har drive og er initiativrig
  • At du kan skabe gode relationer og har gode samarbejdsevner
  • At du kan sikre kvalitet og gode løsninger
  • At du møder kollegaer i øjenhøjde
  • At du er tolerant, og har humoristisk sans.
     

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et spændende job i en organisation i rivende udvikling med attraktive løn- og arbejdsvilkår. Der er flekstidsordning og 5 ferie-/fridage m.m. ud over den almene ferie. Arbejdspladsen er centralt placeret tæt ved Vesterport Station. 

Hvis du er interesseret i denne spændende stilling ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV med ref.no. 69.969 helst gennem ISG career portal eller via email application.oernslund@isg.com. Du kan også søge via "søg jobbet her."

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.