Find job

Business Development Manager VMware & Veeam

Du får nu muligheden for at søge en spændende og sjældent opslået stilling hos Tech Data.

Tech Data Danmark vokser og søger derfor en BDM for VMware og Veeam til vores kontor i Birkerød. I denne rolle er du ansvarlig for den samlede forretning for disse leverandører i Danmark.

Jobbet:

Som BDM for VMware & Veeam er du ansvarlig for den samlede forretning både på strategisk og taktisk plan, og kan se frem til et både krævende og meget spændende job med opgaver som:

  • Ansvarlig for den samlede GTM-plan for VMware & Veeam i Danmark.
  • Salg af VMware og Veeam softwareløsninger til udvalgte topforhandlere i Danmark.
  • Forrentningsudvikling og vækst af udvalgte forhandlere og MSPs på VMware og Veeam’s nye produktområder: NSX, vSAN, vRealize, vCAN, EUC, VCSP o.a.
  • Kendskab og rådgivning i systemarkitekturer baseret på VMware og Veeam.
  • Kendskab til forretningsprocesser og systemer/portaler hos VMware og Veeam.
  • Rådgivning i anvendelsen af softwarelicenser, subscriptions, rental- og cloudløsninger.
  • Tilbudsgivning i såvel nye som renewal sager.
  • Udarbejdelse af forretningsplaner, pipelinehåndtering og tilbud samt afholdelse af QBRs.
  • Planlægning af marketingaktiviteter i samarbejde med producenter.
  • Kontakt til softwareleverandørerne lokalt og internationalt.
  • Samarbejde med TD-kollegaer i Europa omkring VMware og Veeam.
  • Håndtering og arbejde i diverse TD-systemer: SAP, TD Software Store, StreamONE o.a.
     

Din profil:

Som person er du servicemindet og god til at bevare overblikket, selv når ting går stærkt. Du er åben og imødekommende og er god til at samarbejde med dine kollegaer på tværs af organisationen og kan lide at have kontakt med kunderne. Du er god til at kommunikerer samt har solidt kendskab til IT-branchen.

  • Du har solidt kendskab til salg af cloud- og softwareløsninger fra VMware og Veeam.
  • Du har noget kendskab til salg af cloud- og softwareløsninger fra bl.a. Microsoft (Azure),
  • Red Hat, Veritas og Oracle.
  • Du har kendskab til softwarelicensprogrammer fra VMware og Veeam samt én eller flere af de øvrige producenter.
  • Du har kendskab til kanal- og bonusprogrammer fra VMware og Veeam.
  • Du har erfaring med account management af forhandlere eller slutkunder.
  • Du har kendskab til hosting-markedet og erfaring med rental programmer som vCAN, vCSP og evt. Red Hat CCSP eller Microsoft SPLA.
  • Du har kendskab til SAP eller lignende ordresystem.
  • Du har et højt energiniveau, et stort forretningsudviklings- og produktmarketingsgen.
  • Du er en teamplayer og god kollega.
     

Hvad kan vi tilbyde:

En spændende og alsidig stilling med stor grad af ansvar hos én af verdens førende cloud -og softwareaggregators. Du bliver en del af en international virksomhed med et omfattende bagland og gode udviklingsmuligheder.

Sammen med dine kollegaer får du ansvar for udvikling, rådgivning og salg af software til vores kunder.

Tech Data tilbyder en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer samt stillingsniveauet.

Vil du vide mere om Tech Data, kan du læse om os på www.techdata.dk. For uddybning af jobbet er du velkommen til at kontakte Business Unit Lead, Klaus Gregersen klaus.gregersen@techdata.dk

Send din ansøgning samt CV til job@techdata.dk mærket: ”BDM VMware & Veeam”. Vi gør opmærksom på, at vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og vi indkalder løbende til samtaler.


Om Tech Data

Tech Data er en af verdens største distributører af teknologiske produkter, services og løsninger.

Virksomhedens avancerede logistikkapacitet og tillægstjenester muliggør det for 120.000 forhandlere i mere end 100 lande, effektivt og omkostningseffektivt at støtte de forskellige slutkunders teknologiske behov. Besøg www.techdata.com for mere information.

Tech Data Denmark er en del af den internationale Tech Data Group med aktiviteter i USA, Latinamerika og Europa. Tech Data, Advanced Solutions er ubetinget den største enterprise-distributør på verdensplan. Vi er repræsenteret i alle fire lande i Norden med centralt varelager på 26.000 m² og konfigcenter på 900 m² i Jordbro syd for Stockholm og med salgskontorer i landene. Det nordiske selskab har i dag 600 ansatte. Hver måned betjener vi mere end 7.000 aktive kunder og håndterer dagligt 8.000 transaktioner fordelt på mere end 35.000 varer i hele Norden.

Vores danske kontorer ligger i Birkerød og i Aalborg, og vores nordiske hovedkontor ligger ved Stockholm, Sverige.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Birkerød

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.