Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Erfaren forretningskonsulent til implementering af budget- og forecastløsninger

”For den erfarne konsulent er det en rigtig spændende stilling. Du spiller en helt central rolle ved at levere en meget konkurrencedygtig, brugervenlig og moderne løsning til en lang række mellemstore og store virksomheder,” fortæller Henrik Andreassen, administrerende direktør.

  • Har du lyst til at gøre en solid forskel inden for procesunderstøttende løsninger for stat, kommuner samt nogle af de største private virksomheder?
  • Kan du se fordelene ved at arbejde i Danmarks førende leverandør af Jedox og udvikle dig blandt specialister inden for budget, forecast og business intelligence?
  • Og vil du være en del af en succesfuld virksomhed i kraftig vækst, som er førende Jedox-udbyder og udnævnt som Diamond-partner?

Velkommen til Qbit

Qbit er placeret i Herlev, og vores DNA er Jedox-platformen, det tyske succesprodukt til BI/CPM. Vi leverer derfor en konkurrencedygtig og moderne teknologi med 100 % integration til Excel, som binder styringsprocesser og data sammen. Vi servicerer både offentlige og private virksomheder i ind- og udland, og vi har mange store kunder såsom TDC, Rambøll og Tryg.

Som vores nye erfarne konsulent får du ansvar for at implementere budget- og rapporteringsløsninger hos vores kunder i samarbejde med dit konsulentteam. Du er typisk en del af projekter på 3-6 måneders varighed. Mere konkret kommer du til at:

  • sparre med og rådgive kunder omkring/i budgettering, forecasting, konsolidering og analyse
  • designe og udvikle Jedox-løsninger – med udgangspunkt i kundens situation og processer samt i tæt samarbejde med vores solution providers
  • implementere løsningerne – både i forhold til proces og applikation samt være implementeringsansvarlig i henhold til øvrige konsulenter på opgaven
  • optimere og videreudvikle Qbit best practice.

Et stærkt konsulentteam og Diamant Partner

Dit nye team består af 15 kolleger, der er Qbit-konsulenter og har en dyb økonomisk indsigt og forretningsforståelse samt bidrager til værdi- og succesfulde løsninger hos vores kunder. Du kan derfor se frem til en hverdag i et yderst professionelt og passioneret team, hvor arbejdsglæde er altafgørende for både trivsel og succes. Samtidig er Qbit en af Jedox´ mest erfarne og kompetente løsningshuse. Vi er 1 blandt kun 5 Diamond-partnere på verdensplan og det eneste Jedox Certified Training Center i Skandinavien.

”Du bliver en del af et hold med nogle af landets dygtigste konsulenter inden for implementering af budget- og business intelligence-løsninger. Vi har mere end 15 års erfaring i digitalisering og effektivisering af økonomistyring, og vi er meget professionelle, men der er i høj grad også plads til at have det sjovt,” fortæller Henrik.

Erfaren konsulent med udpræget forretningsforståelse

  • Du har minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende konsulentrolle – og vi ser gerne, at du har bevist, at du kan implementere og levere primært budget- og rolling forecast-løsninger via platforme som f.eks. TM1, Prophix, Hyperion eller lignende.
  • Du har indgående forretningsforståelse, og vi ser gerne, at du har opnået IT-teknisk forståelse – ellers er du hurtig til at lære nyt.
  • Du har gerne erfaring med ETL-processer, SQL og OLAP-teknologi.
  • Du tænker forretning og processer før IT, da løsningen skal tilpasses efter kundens behov og ikke den anden vej rundt.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du en løsningshaj med godt drive og en ”can do”-attitude. Du har gode kommunikationsevner, og du er hurtig til at sætte dig ind i kundens behov samt udfordre dem i afklaringsprocessen og tage ansvar for projekternes forløb.

”Jeg er sikker på, at du bliver rigtig glad for det her hos os,” slutter Henrik, der ser frem til at høre fra dig.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sine Rosholm Rasmussen på tlf. 88 34 21 41.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Sine Rosholm Rasmussen

Tlf. +45 88 34 21 41
Mail: srr@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Herlev

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.