Find job

IT Operations Architect

Vil du være med til at præge udviklingen af DSB's IT-infrastruktur som Operations Architect?

I DSB IT er vi i øjeblikket i transition mellem vores nuværende og kommende IT-leverandør af driftsløsninger. Det fremtidige setup giver os mulighed for at styrke vores driftsorganisation, og derfor søger vi nu en IT Operations Architect, som kan være med til at sikre, at vores infrastrukturløsninger forankres korrekt - både teknisk og operationelt.

Dit primære ansvarsområde er de platforme, vi har ansvaret for, hvor der er stigende aktivitet inden for Office 365, Azure, Server OS, databaseplatforme og middleware på servere. Vi anvender mange forskellige leverandører i den samlede datacenterleverance, bl.a. følgende infrastrukturplatforme: Cisco, Windows, Linux, Citrix, VMware, Exadata, MSSQL, Oracle DB og CRM Online.

Du kommer til at arbejde i afdelingen Datacenter Services, og vi ejer IT-infrastrukturen på datacenterområdet. Du indgår i en afdeling med 6 engagerede arkitektkollegaer, 2 med speciale i infrastruktur, og 4 inden for operations. Samlet set har vi ansvaret for, at de kontrakter, DSB har med IT-leverandører på DC-området, bliver leveret i den aftalte kvalitet. Vi har et godt arbejdsklima og en god kollegial måde at samarbejde på.

Et centralt omdrejningspunkt

Som IT Operations Architect i vores afdeling sikrer du vedligeholdelse, løbende opdatering, fornyelse og cost-optimeringer af vores IT-platforme. Du bidrager til en stabil drift og understøtter herved DSB's forretningsbehov.

I rollen som Subject Matter Expert på dit område deltager du i store projekter, og du supporterer driften, f.eks. ved Incidents/Problems/Changes.

Dine konkrete arbejdsopgaver er, at

  • Bidrage til og følge roadmaps for de platforme/systemer, du er ansvarlig for. Du initierer og fastlægger scope for opdateringerne.
  • Skabe overblik og bidrage til prioriteringsprocessen ift. budgetplanlægning.
  • Drive og deltage i processen med at udarbejde økonomiske og tekniske beslutningsoplæg.
  • Deltage som afdelingens faglige repræsentant i interne referencegrupper for infrastrukturprojekter.
  • Foretage kapacitetsvurderinger og iværksætte tiltag.
  • Sikre nødvendig konfigurationsstyring.
     

Du samarbejder med alle funktioner i DSB IT, DSB's driftsleverandører og relevante producenter, og du refererer til afdelingslederen for Datacenter Services.

Erfaren og professionel IT Operations Architect med højt drive

Du har en dyb forståelse for IT-Infrastruktur og for sammenhængene i IT-driften.

Din erfaring dækker

  • 4-6 år hos en IT-driftsleverandør eller internt i en IT-organisation fx som serviceansvarlig eller fra tilsvarende jobs inden for IT-drift.
  • Faglig indsigt i relevante IT-områder, herunder indsigt i licensforhold for de gængse platforme.
  • God forståelse af IT-platformes indbyrdes afhængigheder, og du kender hovedparten af de platforme, DSB anvender.
  • Evt. arbejde med sourcing-kontrakter.
     

Du kan

  • Forstå processer.
  • Kommunikere skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk både med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
  • Dokumentere de løsninger, du arbejder med.
  • Styre flere forskellige leverandører til levering af én IT-service.
     

Erfaring med udvikling eller vedligeholdelse af en kompleks IT-infrastruktur er en fordel men ikke et krav. Uanset din profil så skal vi nok sørge for oplæring og støtte på de punkter, hvor du behøver det.

Vi lægger stor vægt på, at du er god til at skabe relationer til mange forskellige områder i IT, så du kan bidrage til at synliggøre IT-drift. Desuden er det vigtigt, at du holder overblikket, når ting går stærkt eller under driftskriser.

DSB tilbyder

En IT-organisation, som består af omkring 190 dedikerede specialister og generalister, som jævnligt sparrer og deler viden. Du samarbejder på tværs af IT med arkitekter, andre system- og platformsansvarlige samt IT- ledere.

Vi bryster os af et højt fagligt niveau og state of the art-teknologi, som vi kontinuerligt vedligeholder. Det samme gælder dig og dine kompetencer. Vores nye kolleger beskriver DSB som en innovativ og moderne arbejdsplads, hvor du selv kan være med til at påvirke din egen hverdag og fremtiden for DSB.

DSB IT tager udgangspunkt i moderne ledelsesprincipper med respekt for fortiden. Vores ledere er rekrutteret både internt og eksternt fra private eller offentlige virksomheder - tiltrukket af mulighederne i en organisation under forandring.

Din arbejdsplads er tæt på offentlig transport i Høje Taastrup i bygninger med lyse lokaler, god kantineordning, fitnesscenter, frugt og kaffe. Du vil efter behov deltage i aktiviteter på andre af DSB's lokaliteter i Danmark, bl.a. vores lækre kursuscenter ved Knudshoved på Fyn. Du bliver omfattet af en sundhedsforsikring med både forebyggelses- og behandlingstilbud. Du får mulighed for at kunne rejse frit med DSB og tilbydes medarbejderbilletter og 4 årlige rejser med din familie.

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 1. juli. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Datacenter Services, Finn Gammeltoft Fleron på +45 2468 7791.


DSB er dybest set et tilbud om et lift. Til Korsør, Kvissel eller Klampenborg. Men det er også et tilbud om at være sammen - i stedet for at køre for sig selv. Det er et tilbud til alle, hvad enten de bruger toget eller ej.

DSB er også et tilbud til dig, der ønsker at få det hele til at køre. Til dig, som vil være en del af et fællesskab af 7.500 kollegaer, der hver dag gør en indsats for at få 500.000 danskere ud og hjem. Til dig, som sammen med os andre har lyst til at udvikle dig og dine kompetencer og hele tiden blive bedre, så vi kan sikre danskernes tillid til os. Et tilbud, som vi håber, du vil tage imod.?

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Høje Taastrup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.