Find job

Accuratech i Holstebro søger erfaren softwareudvikler

Søger du nye udfordringer, og vil du gerne være en del af et stærkt softwareteam i en spændende virksomhed i fortsat vækst? Er du en person, som er engageret og brænder for at lave gode løsninger af høj kvalitet? Så ser vi frem til at høre fra dig.

Om jobbet

Vores hovedprodukt er et unikt MES-system, som tilpasses den enkelte kundes ønsker og behov. Du kommer til at indgå i vores erfarne softwareteam, og du skal primært arbejde med kundetilpasninger af vores produkter vha. programmering, konfiguration, rapportdesign samt etiketdesign. Herudover skal du deltage aktivt i test og kvalitetssikring af vores produkter samt implementering hos vores kunder. Desuden vil du blive en del af vores kundesupport, hvilket betyder at du indgår i vores vagtordning. Vores produkter efterspørges af industri- og fødevarevirksomheder i ind- og udland, derfor må der påregnes nogle rejsedage som en del af jobbet.

Om dig

Du er en ambitiøs og fagligt dygtig person, der har evnen til naturligt at fordybe dig i opgaven og arbejde målrettet og selvstændigt, men sætter samtidig pris på sparring med kollegaer. Du skal som person være udadvendt, åben, ærlig og kvalitetsbevidst. Du har stor interesse og forståelse for kundernes forretningsmæssige behov, og du ser muligheder og løsninger i de problemstillinger, du præsenteres for.

Vi ser helst, at du har mere end 2 års erhvervserfaring inden for programmering og samtidig er vant til at have kundekontakt.

Faglige kvalifikationer

  • Indgående kendskab til Microsoft SQL, Microsoft Visual Studio, C# og desktop-applikationer i WPF.
  • Sprogkundskaber i dansk og engelsk.
     

Vi tilbyder dig

Et job i en spændende virksomhed i vækst og hvor du bliver en del af et udviklingsorienteret arbejdsmiljø i en ung virksomhed med internationale aktiviteter. Vi har en kultur, hvor medarbejderne deler viden og erfaring og har fokus på samarbejde og god atmosfære. Du kommer til at udvikle high-end software, som stiller særlige krav til brugervenlighed og korrekt information. Du får udfordrende og afvekslende opgaver, som kan styrke både din personlige udvikling og faglige kompetence, derudover for du også mulighed for at præge den fortsatte udvikling i virksomheden. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og deltagelse i en attraktiv bonusordning sammen med dine kolleger. 

Ansøgningen

Hvis du har lyst til at være end del af vores team og samtidig være med til at udvikle virksomheden, så send os en ansøgning og CV til: info@accuratech.dk

Ønsker du yderligere informationer omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Schultz Jespersen på tlf. 25 43 42 02.

Tiltrædelse snarest muligt, Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater.

Om Accuratech

Accuratech er en dansk softwarevirksomhed, som siden 2004 har leveret kundetilpassede softwareløsninger til industri- og fødevarevirksomheder. Virksomheden har specialiseret sig i at effektivisere og digitalisere processer og arbejdsgange med skræddersyede og brugervenlige softwareløsninger, der digitaliserer registreringer, sporbarhed, lagerstyring, kvalitetskontrol, driftsopfølgning, etikettering, vejning, dataopsamling og integration til andre systemer.

Læs mere om Accuratech og vores MES-system Shopfloor Management Suite (SMS) på www.accuratech.dk

Du kan følge Accuratech på LinkedIn her, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Holstebro

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.