Find job

Softwareudvikler til HIMSA

Vi sætter en ære i at lave god fremtidssikret software hos HIMSA - Skal du med på holdet?

Hvem er vi?

Vi er et mindre team på 6 udviklere, som søger en dygtig og engageret kollega – en som er nysgerrig og godt kan lide at undersøge ny teknologi - og samtidig har en pragmatisk indstilling til softwareudvikling. Vi er en spændende arbejdsplads med i alt 16 ansatte, hvor du vil arbejde med at udvikle og integrere brugervenlige løsninger, som anvendes af verdens førende producenter af høreapparater.

Vores software benyttes i mere end 170 lande og af over 35.000 høreklinikker. Vi er ejet af de seks største producenter af høreapparater. Vi nyder derfor godt af både at være små og smidige, og samtidig være en del af et internationalt miljø, som har partnerskaber med de store producenter af høreapparater.

Hvad får du?

Hos HIMSA sætter vi trivsel og arbejdsglæde i højsædet, og derfor er det også normalt, at flere af dine kommende kollegaer har høj anciennitet i virksomheden. På den anden side, vil vi også gerne udfordres og tilegne os nye vinkler og få nye impulser. Vi værdsætter derfor meget højt, at du er en type der kommer frem med dine meninger, og er konstruktiv i din tilgang til opgaver og mennesker. Du får rig lejlighed til, at boltre dig med ligesindede og dygtige udviklere, QA’ere, testere, supportere m.fl.

Vi kan garantere dig, at du vil få udbygget din faglighed, og blive en del af et professionelt udviklermiljø med gode sociale kompetencer. Du får ansvar og muligheden for at gå i dybden med opgaver fra idéstadie/design til færdigt produkt. Du kan lide at fungere i et fagligt solidt funderet udviklerteam, hvor vi hjælper hinanden, med hver vores ekspertiser og kompetencer.

Vores tekniske platform:

Du skal helst have erfaring inden for flere af følgende områder:

  • C# .NET udvikling og vedligehold af komplekse back-end software løsninger, database integrationer, REST API og web tjenester.
  • Design patterns, architectural styles og teknologier som feks.: OOP, WPF, MVVM, ASP.NET Core, SQL, REST.
  • Visual Studio,  VMware, Resharper, InstallShield og Docker.
     

Vi står overfor et stort platformsskifte til en cloud baseret løsning, derfor er det en fordel hvis du har nogen erfaring hermed, eller en stærk interesse i at arbejde i den retning.

Din generelle baggrund:

  • Din uddannelse er ikke afgørende, men du har en solid erfaring som Softwareudvikler og forståelse for arkitektur og design, med relevante teknologier
  • Du har mindst 3 års erfaring fra Enterprise softwareudvikling
  • Du har øje for den simple løsning til et komplekst problem.
  • Du er kvalitetsbevidst, løsningsorienteret, team orienteret og villig til at dele viden og løbende udvikle dine færdigheder.
  • Du er god til at omsætte forretningskrav til tekniske løsninger, og har en kreativ tilgang til problemløsning.
  • Du har en god forståelse af softwarearkitektur og udviklingsprocesser omkring deployment, sikkerhed, versionsstyring og test.
  • Du arbejder engageret, trives med udfordringer og er i stand til at arbejde individuelt og i grupper.
  • Du er stærk i engelsk og dansk kommunikation og dokumentation.
     

Vilkår:

  • Frokostordning
  • Pension og sundhedssikring
  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode kollegaer i et godt arbejdsmiljø
  • Fleksible arbejdstider.
     

Dit arbejdssted vil være Lyngbyvej 28,1.th København Ø, Danmark.

Hvis du har nogle spørgsmål om stillingen skal du kontakte vores samarbejdspartner TimeWork, som står for rekrutteringen. Kontakt Mette Møller Simonsen på +45 23 86 46 46 eller send dit CV til timework@timework.dk.

For yderligere information om HIMSA, bedes du besøge vores hjemmeside (www.himsa.com).

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.