Find job

Kickstart din karriere inden for ERP i Danmarks største it-virksomhed

Vil du være skarp indenfor markedets mest effektive løsning til styring af administrationen i den offentlige sektor? Er du nyuddannet? Så læs videre her!

I ERP samler vi på talenter og udvikler dem. Derfor er vi på jagt efter nyuddannede talenter, som vil være en del af et inspirerende miljø og et område i rivende udvikling. Vi har stor tiltro til dine evner og masser af ambitioner på dine vegne.

Job med stort ansvar fra den første dag

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor kunden er i centrum. Vi er et stærkt team af kompetente kollegaer, der i fællesskab driver og implementerer ERP-løsninger hos danske kommuner, regioner og private kunder. Vi er ca. 180 ildsjæle fordelt på 4 forskellige lokationer. Vi er ambitiøse og sætter en ære i høj faglighed og dyb domæneviden.

Vi står sammen og ved, at samarbejde er nøglen til at lykkes. Teknologisk er vi bredt funderet, og vi tager gerne nye teknologier i brug. Vi tænker i platforme og åben IT-arkitektur, så ud over dine kollegaer i KMD kommer du til at samarbejde med mange andre partnere.

Her får du mulighed for en alsidig hverdag, hvor du får lov at stifte bekendtskab med flere elementer i vores ERP-løsninger; fra kunderådgivning, salg, projektledelse, analyse, design og udvikling til test og udrulning etc. Du vil opleve en varieret dagligdag med en blanding af selvstændige opgaver, teamopgaver og kundeprojekter indenfor et eller flere af løsningsområderne, som bl.a. omfatter løn, økonomi, debitor, vagtplan og brugerstyring.

Som young professional i KMD får du en buddy, som kan støtte dig igennem forløbet både fagligt og personligt, et skræddersyet udviklingsprogram, et stærkt sammenhold med de andre nyuddannede på området, som du kan sparre og dele erfaringer med samt erfarne kollegaer, som du kan lære af - og som kan lære af dig. Der er med andre ord mulighed for spændende opgaver og en stejl læringskurve, så du hurtigt kan blive en af de dygtigste på dit felt.

Hvem er vi?

KMD har hovedkontor i Ballerup, men har afdelinger i både Aarhus, Aalborg, Odense og rundt omkring i verden. At vi er danske betyder, at du som Young Professional er tæt på ledelsen og beslutningerne, og det er en stor fordel for dig, der gerne vil have indflydelse og se dine ideer komme til live.

KMD står overfor en spændende rejse og vores forretning er i rivende udvikling. Vi har dyb indsigt i alle danske markeder, og vi kan koble det med globale samarbejdspartnere som SAP i Tyskland og Tech Mahindra i Indien samt kontorer og datterselskaber i Polen, Ukraine, Sverige og Australien. Vi har de seneste år opkøbt flere virksomheder i Norden og udvidet vores markedsområde betydeligt - Så det er ikke for sjov, at vores egen shuttle-bus kører til og fra lufthavnen to gange dagligt.

Hvem er du?

Du har en relevant kandidatuddannelse. Vigtigst for os er dog, at du har stærke analytiske evner og elsker at udvikle eller arbejde med løsninger, der gør livet lettere for danskerne.

Som person er du:

  • en kritisk tænker med stærke analytiske- og problemløsningsfærdigheder
  • temaorienteret
  • hurtig til at lære og tilpasse dig nye teknologier og systemer
  • forretningsorienteret
  • fokuseret på at levere høj kvalitet.
     

Udover din ansøgning skal du sende os dit CV og dine karakterer. Relevante kandidater inviteres til samtale løbende - vi ansætter, når vi har fundet de rette kandidater. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. juli.

Første arbejdsdag vil være den 3. september 2018.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Department Jannie Holm Andersen tlf. 22 69 47 64 eller Head of Department Kenneth W. Hansen tlf. 22 10 39 86.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg og Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.