Find job

Technical manager til It-afdelingen i Region Midt

Har du lyst til at være en del af en afdeling med driftsansvar for Region Midtjyllands it-systemer og infrastruktur? Og vil du være med at sikre, at vi leverer stabil og sikker drift af vores forretningskritiske sundhedssystemer? Region Midtjyllands it driftes på én fælles infrastrukturplatform, der blandt andet omfatter en af de største citrixinstallationer i Norden.

Du bliver en del af It-drift, hvor vi er knap 100 medarbejdere, der arbejder med netværk, servere, storage, applikationer, klienter og tværgående processer.

Specialister i driftsorganisationen

Sammen med it-arkitekterne og de øvrige specialister i vores driftsorganisation rådgiver og guider du ledelsen, der er systemejer på it-infrastrukturen. Du er med til at designe, opbygge, implementere og sikre forudsætningerne for sikker og stabil drift.

Du får en afvekslende hverdag med:

  • Analyse, design og beskrivelse af infrastrukturer som f.eks. hardware, OS, DBMS, netværk, middleware etc.
  • Teknologianbefalinger inden for f.eks. serveroperativsystemer, netværksprotokoller, loadbalancing m.v.
  • Initiering af og deltagelse i kapacitets- og opgraderingsprojekter på infrastrukturkomponenter
  • Bistå med udarbejdelse af driftsdokumentation.
     

Fagligt dygtig og stærk i kommunikation

Du har betydelig erfaring med at designe og udvikle infrastrukturløsninger i store virksomheder eller større offentlige institutioner, løsninger der spænder over netværk, servere, storage og klienter. Vi benytter i dag en lang række leverandører til de forskellige delområder af infrastrukturen. Herunder kan nævnes Cisco, Microsoft, EMC, HP og Lenovo for blot at nævne nogle få. Du har et godt overblik over it-drifts- og –supportprocesser i praksis, herunder kendskab til ITIL. Du kender og arbejder efter best practice, og du er god til at formulere dig og til at beskrive teknisk komplicerede områder på en letforståelig måde.

Som person er du struktureret og har et godt overblik, ligesom du er vedholdende og evner at få ting til at ske. Du kan arbejde selvstændigt, men du er også en teamplayer. Du er udadvendt og forstår at opbygge relationer i et tæt samarbejde med specialister, it-arkitekter, projektledere og ledere.

Kan du lide dialog, dygtighed og dristighed? Det er værdierne hos os

I It-afdelingen bliver du en del af en åben, uformel og fleksibel arbejdsplads med spændende opgaver og gode kolleger. Området er kendetegnet ved en god stemning og et godt humør med gode muligheder for dialog og sparring om faglige emner.

Vi tror på, at samarbejde på tværs og løbende efteruddannelse er med til at skabe et godt arbejdsklima, hvor vi lærer nyt og inspirerer hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med strategisk kompetenceudvikling og tilbyder dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Hos os er ledelse og samarbejde baseret på tillid og på vores værdier dialog, dygtighed og dristighed.

Mød Peter fra Netværk.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Rasmus Krejsager på 5116 6695.
 
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 5. august 2018. Vi forventer at holde samtaler den 21. august 2018.

Sikker og stabil it-drift til 36.000 brugere i ambulancer, på hospitaler, regionshuse og institutioner

Region Midtjylland driver alle hospitalerne i Midtjylland, og vi har en af landets største it-afdelinger med omkring 430 medarbejdere. It-afdelingen servicerer regionens ca. 36.000 brugere, der rundt omkring på hospitaler, regionshuse, ambulancer og institutioner er afhængige af sikker og stabil it-drift. Dit engagement i jobbet har derfor stor betydning for rigtig mange mennesker.

Du kommer til at arbejde i en organisation, som i de kommende år står over for mange spændende projekter, der skal leveres så hurtigt og effektivt som muligt med høj leverance- og driftssikkerhed.

Vores Service desk har flere år i træk fået tildelt CSR-mærke for social ansvarlighed.

Du kan læse mere om It-afdelingen på www.it.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus N

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.