Find job

Erfaren UX/UI-designer til Visma

Vil du bruge din viden og faglighed til at styrke ét af Vismas hurtigtvoksende produkter? Så er der en spændende stilling hos Nordiske Visma i Kgs. Lyngby.

Jobbet

Vi søger en UX/UI designer til vores digitale signeringsløsning Visma Addo. Som UX/UI-designer vil du få medansvar for udvikling af produktet, og kommer til at indgå i vores Visma Addo team. Udover at tage lead på produktets UX/UI-design har vi også brug for, at du rådgiver vores kunder i at skabe brugervendte forretningsløsninger hvori Visma Addo indgår.

Med en god forretningsforståelse vil du arbejde både analytisk og kreativt, så du gør dig i stand til at skabe en succesrig løsning med brugeren i centrum. Du vil skulle bruge din skarpe hjerne, når det kommer til forståelse for forretningen i produktet samt afdække bruger- og forretningsmæssig understøttelse, som du omsætter til idéer, prototyper, løsningsforslag og i sidste ende, specifikationer, som udviklere arbejder ud fra. 

Din hverdag er præget af tæt samarbejde med forretningsudvikling, salgsteamet, supportafdelingen og product owner. Du arbejder med både med kortsigtede ændringer for kommende releases samt planlægger og gennemfører aktiviteter relateret til langsigtede strategier og mål for Visma Addo.

Som UX/UI-designer er du indflydelsesrig, kreativ, og skaber tidssvarende løsninger. Dine løsninger vil imødekomme bruger- og markedsbehov men også udnytte det teknologiske potentiale, som du har en god forståelse for. Du vil arbejde med low- til high-fidelity prototyper og helt naturligt inddrage nødvendige UX-metoder for at skabe en høj kvalitet i dit arbejde.

  • Sikre at brugeroplevelsen i Visma Addo er i top
  • Scope, planlægge og udføre UX/UI-opgaver
  • Arbejde tæt sammen med forretningsudvikling, kunder og udviklingsteam i Litauen
  • Lede co-creation sessioner og udviklingsworkshops
  • Dokumentere UI-designs
  • Udarbejde user stories med acceptkriterier i JIRA
  • Gennemføre brugeranalyser
  • Skabe et produkt sammen med dine kollegaer, som du bliver stolt af.
     

Teamet

SaaS afdelingen i Visma Consulting er et samlet team på 30 mand, der arbejder med cloud-produkter og forretningsløsninger inden for vores egen produktportefølje. En stor del af jobbet handler også om at samarbejde med udviklingsteamet i Litauen, hvor du vil opbygge stærke relationer og fungere som brobygger. Samtidig indgår du i et fagligt netværk med andre UX/UI-designere i resten af Visma Group. Organisatorisk refererer du til Forretningsdirektøren for SaaS. 

Arbejdet udføres primært fra kontoret i Kgs. Lyngby, men der kan fra tid til anden forventes lidt rejseaktivitet.

Dine kvalifikationer

Du er super skarp som UX/UI-designer (+5års erfaring), og du vant til at agerer i konsulentrollen. Du har også arbejdet med produktudvikling og beskrivelse af forretningsprocesser i en sådan grad, at du selv kan agere som både forretningsudvikler og designer. Derudover vil det klart være en fordel hvis du kan sætte kryds ved følgende:

  • Superbruger i dine foretrukne digitale-værktøjer inden for prototyping og grafisk design
  • Du tager helt naturligt både løsnings- og projektansvar
  • Du har flere succesfulde UX/UI-implementeringer bag dig
  • Dit engelske er i top.
     

Personlig er du et rummeligt menneske, med et stort smil på læben og kommunikerer sikkert og godt med dine omgivelser.

Yderligere oplysninger fås hos:

Jesper Drustrup
Mobil: +45 25 24 21 00

Ansøgningsfrist: 19-08-2018-

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Kgs. Lyngby

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.