Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Afdelingsleder til Compliance Control

Vil du lede og udvikle compliance i en førende IT-virksomhed i finanssektoren?

I JN Data får du muligheden for at udleve dine lederambitioner og sætte din faglige ekspertise i spil. Du får nemlig en central rolle i at opbygge og udvikle vores kontrolhåndtering, så den bliver en fast del af vores DNA.

Velkommen til JN Data

JN Data er en af de absolutte sværvægtere inden for IT-drift i den finansielle sektor. Vores 700 kompetente og resultatorienterede medarbejdere tilbyder effektiv og pålidelig håndtering af IT-drift og IT-infrastruktur til vores kunder, som tæller Jyske Bank, Nykredit og de finansielle IT-udviklingshuse BEC, SDC, Bankdata og Silkeborg Data.

Sæt retningen for din afdeling

Som afdelingsleder får du ansvaret for afdelingen Compliance Control, som sørger for, at JN Data er compliant i forhold til bankrelateret IT-sikkerhed og -drift. Vi arbejder især med PCI og SWIFT, og inden for den nærmeste fremtid får vi også GDPR som ansvarsområde.

Du får det fulde personaleansvar for 2 medarbejdere, som har base i Roskilde. Da området imidlertid har høj prioritet og er en del af vores nye forretningsstrategi, regner vi med at udvide med 1-2 medarbejdere inden for det næste år. Og det kommer du til at stå for.

Du indgår desuden i ledergruppen med 4 andre afdelingsledere inden for IT-drift.

Gør compliance control til vores DNA

Du får en vigtig rolle i at sikre compliance i hele JN Data. Derfor får du ansvaret for at planlægge og gennemføre løbende kontrol af PCI og SWIFT, og du sikrer, at den rette dokumentation er til stede i forbindelse med eksterne vurderinger fra Finanstilsynet.

Konkret betyder det, at du:

  • skaber forståelse omkring aktiviteterne i compliance control – både hos medarbejderne i JN Data og vores kunder
  • udarbejder årsplaner for kontrolarbejde og udstedelse af erklæringer til bankerne vedrørende PCI DSS, PCI PIN, Dankort Scheme-regler m.v.
  • indgår i tæt samarbejde med auditorer og kunder, som du løbende afholder møder med
  • løbende udvider området omkring kontrolhåndtering.

Vi ser gerne, at din base bliver i Roskilde, men for den rette kandidat kan Silkeborg også være en mulighed. Under alle omstændigheder vil der være nogen rejseaktivitet mellem de to lokationer, men ikke mere end at du kan nå frem og tilbage samme dag.

Vi har fokus på dit potentiale

I JN Data bliver du en del af et særdeles samarbejdsorienteret miljø, som manifesterer sig både internt i virksomheden, men også i forholdet til vores kunder. Vi er fælles om at få hverdagen til at fungere, og vi sætter faglig sparring højt. Derfor får du også tilknyttet en mentor, så du hurtigt bliver fortrolig med din nye rolle, og vi fokuserer løbende på din udvikling ved faste feedback-samtaler med din leder.

Ledertalent med indsigt i PCI og kontrolhåndtering

  • Du har erfaring med ledelse og kendskab til PCI PIN og PCI DSS.
  • Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med compliance og ITIL eller andre projektledelsesværktøjer.
  • Du taler og skriver både dansk og engelsk.

Som leder er du god til at formulere dig, og du har evnen til at gøre komplekse emner forståelige. Du forstår at fremstå stærkt overfor ledelsen og kunder, men samtidig indgå i dialog. Herudover forstår du at sætte mål og retning for dit team samt skabe en effektiv optagelse af compliance i organisationen.

Vil du gøre karriere hos os?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Pilgaard Blak hos Kunde på 21 58 84 12. Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Søren Møller på 88 63 00 28.

Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet online” nedenfor. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Søren Møller

Tlf. +45 88 63 00 28
Mail: smo@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Roskilde eller Silkeborg

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.