Find job

Udvikler

Vi elsker open source

Gør du også det, så søg en udviklerstilling hos os.

Magenta er markedsledende på open source-produkter og leverancer. Ja, faktisk laver vi ikke andet. Al vores software frigives på open source-licenser, og det er vores kunder og skatteborgerne rigtig glade for. Magentas kunder findes primært i den offentlige sektor i Danmark, Grønland og Norge.

Vi er snart 40 medarbejdere, men vi har brug for flere dygtige kolleger. Vi tilbyder gode arbejdsforhold, en uhøjtidelig og afslappet atmosfære med plads til læring og nytænkning og ikke mindst muligheden for at sætte præg på fremtidens IT.

Du arbejder fokuseret og føler dig hjemme i mindst en af de listede teknologier:

  • PHP
  • Perl
  • Python
  • Java.
     

Du tester som en selvfølge din kode undervejs, og du ved, at kodetest og dokumentation kan spare dine kolleger for ugers debugging.

Du har sikkert også erfaring med Linux, Apache og MySQL/PostgreSQL, og det gør bestemt heller ikke noget, hvis du færdes hjemmevant i Windows-miljøer. Vi laver masser af integrationer til konventionelle IT-systemer, så du vil få berøring med mange forskellige teknologier.

Om os

Vi leverer hovedsagelig til kommuner og regioner, og vores systemportefølje er lang og består blandt andet af Alfresco, Drupal, CPR Broker, Webscanner og komponenter til kommunernes rammearkitektur. Desuden får vi flere og flere kunder, der kombinerer systemer og ønsker REST-integration og SAML-baseret sikkerhed. Tag et kig på vores hjemmeside, hvis du vil grave dybere.

Vi har kontorer i København og Aarhus, og det er ikke afgørende, hvor du bor, så længe du kan komme på arbejde på et af kontorerne. Du vil have ca. 20 kolleger, uanset om du kommer til at arbejde øst eller vest for Storebælt, og du vil have tæt kontakt med de øvrige kolleger, der arbejder på kontoret i den anden del af landet.

Vores værdier:

  • Open source
  • Balance mellem arbejds- og familieliv
  • Anti-primadonna-politik – vi er gode til at hjælpe og behandler hinanden med respekt
  • Medejerskab af virksomheden.
     

Skriv og fortæl os, hvorfor vi skal tale med dig. Vi vil meget gerne ansætte dig, så du kan begynde så hurtigt som muligt.

Dette opslag løber henover sommeren, men vi holder samtaler løbende, så du skal ikke vente for længe med at sende os en ansøgning.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte direktør Morten Kjærsgaard på mob. 26 83 34 71. Ellers er det bare at få sendt din ansøgning med CV til: mortenk@magenta.dk.
Mere om Magenta – www.magenta.dk


Magenta har arbejdet med open source-teknologier siden 1999. Vi udvikler løsninger inden for web, grunddata, samarbejdsværktøjer, ESDH, design og integration mellem fagsystemer til primært større offentlige institutioner. I dag er Magenta den største danske leverandør med et rent open source-fokus.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.