Find job

Teknisk administrator til drift af journaliseringssystemet F2

Er du en analytisk holdspiller, der kan yde professionel service til kunder og kolleger i en travl hverdag? Er du tiltalt af tanken om at arbejde i feltet mellem kundeforventninger, brugerbehov og leverandørønsker? Har du evnerne til at indgå i den daglige tekniske drift og support af vores driftsplatform til F2, som bruges til sags- og dokumenthåndtering hos mange statslige myndigheder? Så har vi jobbet til dig.

Om stillingen

Som F2 driftsadministrator skal du sammen med 2 kolleger stå for arbejdet med etablering, daglig drift og support af det driftsmiljø, hvor vores kunders F2 installationer kører. Du skal også bistå med at udrulle nye releases i tæt samarbejde med kunderne og F2 leverandøren, cBrain. 

F2 applikationsdrift indgår i Team Fælles Kundesystemer, som varetager drift af øvrige Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystemer (ESDH), applikationer til økonomi (Navision), sikker mail, digital post og certifikater (virksomheds-, medarbejder- og funktionscertifikater).  

Du vil blive tilknyttet ESDH-gruppen med 5 erfarne og omgængelige tekniske administratorer, som du kan sparre og samarbejde med.  

Team Fælles Kundesystemer en del af Driftsområdet med over 120 medarbejdere opdelt i 8 teams. Du vil sammen med 13 dedikerede kolleger i teamet bl.a. arbejde med følgende arbejdsopgaver:  

  • Varetage daglige driftsopgaver og 3. level support af applikationsdriftsmiljøer, først og fremmest ESDH systemet F2 
  • Sikre hurtig opfølgning på driftsforstyrrelser og produktionsstop i dagligdagen og generelt medvirke til opretholdelse af sikker og stabil drift  
  • Deltage i projektleverancer, herunder bistå med sparring ved design, implementering og tilpasning af løsninger 
  • Løbende medvirke i at udtænke og implementere forbedringer og i applikationsdriftsmiljøer.
     

Vi forventer, at du 

  • har en bred faglighed og mindst 3 års praktisk erfaring med installation og drift af applikationer på Microsoft platform på professionelt niveau (dvs. fordelt på flere servere og netværk), herunder releases og patches til applikationer og middleware og basal SQL Server administration 
  • Har stor erfaring med at arbejde med først og fremmest Windows Server, SQL Server databaser og AD 
  • har erfaring med Root Cause Analysis og ITIL (særligt Incident Management og CSI), og at du er vedholdende  i processer og tager det som en udfordring - også når det til tider er komplekst og besværligt.  
  • Derudover er det en fordel, hvis du har basis kendskab til  teknologier som DNS, PowerShell, SCCM, F5, Cisco Security,  VMware, ServiceNow, Octopus Deployment, Citrix XenApp/XenMobile, firewall, netværk og Sikker Email. 
     

Statens It har stor fokus på at yde den bedst mulige service til kunderne. Som F2 ansvarlig er det hovedopgaven, at bygge bro mellem kundernes og brugernes ønsker og udfordringer på den ene side, og de tekniske muligheder på den anden.  

Det er derfor vigtigt, at du som person er 

  • serviceminded, udadvendt og god til kommunikation  
  • struktureret og ansvarlig, med en veludviklet analytisk (og humoristisk) sans 
  • lærenem, robust og i stand til at holde hovedet koldt og gøre en ekstra indsats i akutte situationer  
  • er en holdspiller med gode samarbejdsevner, der bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø. 
  • Vedholdende når det gælder om, at få et teknisk problem identificeret og løst, men mere kompromissøgende, når problemet ikke er teknisk.
     

Om os 

Vi tilbyder et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et meget højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer. 

Ansættelsesforhold 

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation . Der er mulighed for at forhandle tillæg alt efter dine kvalifikationer Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse via PET til graden HEMMELIG. 

Vil du vide mere? 

Er du velkommen til at kontakte teamleder Susan Magnussen på tlf. 72 31 15 73 eller via mail på susan.magnussen@statens-it.dk

Ansøgning 

Din ansøgning med CV, eventuelle eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem senest den 5. august 2018. 

Statens It opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.