Find job

Aktuar til Professional Services i Edlund

Har du lyst til at bruge din erfaring til at være med til at udforme/designe fremtidens brancheløsning for liv- og pensionsbranchen? Forstår du komplekse situationer, som du kan formulere og designe til simple og effektive løsninger i et udfordrende og varierende miljø? Og sætter du pris på konsulent- og projektarbejde og tæt samarbejde med dygtige kolleger? Så er du måske vores kommende aktuar. 

Som aktuar får du lov til at arbejde både i dybden og bredden med dit fag og er med til at sætte baren for, hvordan finansielle processer understøttes i fremtidens pensionsbranche. 

Du bliver ansat i Edlund og vil i dit første projekt arbejde i en konsulentrolle for vores kunde PenSam med Edlund som counterpart. Det betyder at du sidder sammen med PenSams aktuarer, i deres akturiat i Farum. 

PenSam er i fuld gang med en total transformation af deres IT-industriløsning til liv- og pensionsområdet i samarbejde med KMD/Edlund.  

Her har vi brug for dig til at udfordre PenSams nuværende forretning og fremtidige system, så vi i fællesskab kan skabe en fremtidssikret industriløsning, der også er attraktiv for andre liv- og pensionsselskaber. 

Stil de rette krav til PenSams fremtidige IT-løsning 

Du vil i samarbejde med projektledere og produkt- og processpecialister indgå i projektteams, der behandler delløsninger til IT-systemet i 3-8 uger lange forløb. Edlund/KMD afholder workshops, hvor I får præsenteret delløsningerne, og I stiller i projektgruppen efterfølgende krav til, hvordan løsningen skal tilpasses PenSams forretning og omvendt. 

Her er du bindeleddet mellem Edlunds Product Management og PenSams Aktuariat, hvor du har fokus på at rådgive og udfordre forretningen og Edlund, så aktuarprocesserne og den finansielle drift understøttes bedst muligt af det nye system. I den forbindelse kommer du til at: 

  • agere på PenSams side på gap-analyser, primært i relation til matematiske emner 
  • udvikle og afvikle testcases og udarbejde materiale til og deltage i useraccept tests, der omhandler matematik, forsikringsteknik, datakvalitet og aftalestruktur 
  • analysere nødvendige tilpasninger til produkter, aftalestruktur, matematik o.l. i relation til at tilpasse PenSams forretning til standardløsningen
     

Aktuar med teknisk forståelse og stærke samarbejdsevner 

Udover at have din faglige værktøjskasse i orden, er det i denne rolle også vigtigt, at du er udadvendt, trives med projektarbejde og er god til at samarbejde med andre fagligheder. Du skal have et naturligt drive og være skarp i at udfordre både Edlund og resten af PenSam med din faglighed.  

Du trives med at udarbejde forretningskrav og acceptkriterier til IT-løsninger, fordi du er god til at sætte dig ind i forretningens behov og har god teknisk forståelse. Derudover har du solide kommunikationsevner og er ikke bleg for at skulle præsentere beslutningsoplæg for forretningen. 

Vi forestiller os desuden, at du: 

  • er uddannet cand.act. 
  • har 2+ års erfaring fra et aktuariat, hvor du har arbejdet med hensættelsesberegning og øvrige aktuaropgaver, så du har forståelse for, hvordan aktuarprocesser fungerer i praksis 
  • har lyst til at arbejde i projekter og trives med at tage ansvar i en konsulentrolle 
  • kender til SAS og SQL 
  • med fordel har erfaring med at udarbejde matematiske testscenarier til IT-løsninger – det er dog ikke et krav. 
     

Du bliver værdsat  

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt sammen socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men vi tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension.   

Ansøgningsfrist: 30-09-2018
Stillingstype: Consultant
Lokation: Farum
www.edlund.dk

Kontakt:

Gitte Menzel 
Program Manager
78788191


Om Edlund A/S 

Edlund A/S er et moderne softwarehus med omkring 260 medarbejdere. Vi udvikler branchespecifikke systemer til pensions- og forsikringsbranchen. Edlund implementerer og vedligeholder desuden løsningerne hos kunderne samt leverer konsulentydelser til disse. Edlund har en unik position baseret på stærk brancheforståel­se kombineret med medarbejdernes høje akademiske kompeten­cer inden for fagområderne aktuarvidenskab, finansmatematik og datalogi. Vores produkter og konsulentydelser er forretningskritiske for aftagerne, og Edlund lægger vægt på at have en meget tæt rela­tion til kunderne. Vi er kendt for høj kvalitet i leverancerne samt stor troværdighed og ekspertise, som vi har opnået gennem mere end 25 år på markedet".

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Farum

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.