Find job

Softwareudvikler til projektlederrolle

”Du spiller en vigtig rolle i komplekse softwareudviklingsprojekter, der sætter nye standarder inden for fremtidens konferenceprodukter. Og så bliver du en del af et meget stærkt udviklingsmiljø med rammerne til at skabe de allerbedste løsninger på den globale arena,” fortæller din kommende leder, Bo Petersen, Director, Engineering Shure Scandinavia.

  • Er du allerede projektleder eller softwareudvikler med projektlederambitioner?
  • Vil du stå i spidsen for vores banebrydende løsninger inden for konferencesystemer, software og apps?
  • Og kan du se dig selv i en førende teknologidrevet virksomhed med rammerne til at skabe morgendagens skarpeste softwareløsninger?
     

Spil en nøglerolle i fremtidens udviklingsprojekter

Shure er markedsførende producent af mikrofoner og audioelektronik. Vi designer og producerer højkvalitetsprodukter, der har fået legendarisk status for deres performance og driftssikkerhed.

Som vores nye projektleder får du ansvar for at lede udviklingsprojekter af komplekse og skalerbare systemer, der understøtter Shures konferenceprodukter. Dette indbefatter design og implementering af innovative og avancerede softwareløsninger, der indgår i en lang række sammenhænge lige fra mindre mødelokaler til store parlamenter. Da vores projekter er globale, arbejder du tæt sammen med udviklere og projektledere i USA, Kina og Indien. Dine arbejdsopgaver består i at:

  • planlægge, lede og gennemføre projekter inden for softwareudvikling, herunder forhandle projekt-scope, allokere ressourcer, håndtere tekniske udfordringer, mægle samt overholde budgetter og tidsplaner
  • drive og supervisere alle faser af udviklingsforløbet – fra idé og koncept til prototyper og design samt implementering
  • monitorere, evaluere og kommunikere risici samt ændringer og milepæle til teamet og projekternes interessenter.
     

”Du baner vejen for vores fremtidige projekter og indgår som en del af et globalt projektledelsesteam med masser af kompetente kolleger at sparre med,” uddyber Bo.  

En professionel udviklingsafdeling med videndeling i fokus

Din nye hverdag foregår i et passioneret udviklingsteam på 37 kolleger med et højt fagligt niveau. Vi sætter pris på samarbejde, engagement og nytænkning samt en naturlig lyst til og interesse for at deltage i komplekse problemstillinger – og så er vi ikke bange for at tage de allermest udfordrende opgaver op. Derudover har vi det rigtig godt i vores nye og indbydende kontorer i Ørestaden. Og så samarbejder vi med udviklingsteams på andre Shure-lokationer, såsom i USA og Kina.

”Vores udviklingsafdeling er de sidste 5 år vokset fra at være 17 til 37 medarbejdere. Vi har virkelig succes med det, vi laver. Vi sparrer og samarbejder meget med hinanden. Og så er der stor respekt for den enkelte,” forsikrer Bo.

Har du erfaring fra en lignende rolle? 

  • Vi forestiller os, at du har en ingeniør- eller IT-teknisk baggrund, men det vigtigste er, at du har god erfaring med implementering af softwareprojekter samt erfaring med embedded-systemer og cloud-løsninger.
  • Du er måske allerede certificeret projektleder i dag, men ellers er du softwareudvikler og klar til at gå projektledervejen.
  • Det er en klar fordel, hvis du er Scrum Master med et godt kendskab til agil udvikling.
  • Vi ser også gerne, at du har erfaring med ledelse af projektteams i organisationer, og at du har indsigt i valg af metode, værktøj og evalueringskriterier.
  • Du har gåpåmodet til at få udviklingsprojekterne sikkert i hus, og du er vant til at arbejde agilt.
  • Du begår dig ubesværet på både dansk og engelsk.
     

”Du skal kunne navigere i en kompleks, global organisation og ubesværet kunne formidle delmål, planer og resultater til dine kolleger. Og så skal du følge op på projekterne og være åben og samarbejdsvillig,” slutter Bo, der ser frem til at læse din ansøgning.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Petersen, Director, Engineering Shure Scandinavia, på telefon +45 3248 2300. Send både ansøgning og CV hurtigst muligt til jobs@shure.dk. Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Shure Scandinavia
består af 47 dedikerede og engagerede medarbejdere, der alle bidrager til udviklingen af højkvalitetskonferenceløsninger. Shure Scandinavia A/S er et 100 %-ejet datterselskab af Shure-koncernen. Vi er Shures videns- og udviklingscenter for konference- og mødestyringsprodukter og har mere end 60 års erfaring fra branchen.

Klik her for mere information om Shure Scandinavia A/S og konferenceområdet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København S

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.