Find job

DevOps-profil med ambitioner

”Du sætter præg på komplekse udviklingsprojekter, der sætter nye standarder inden for fremtidens konferenceprodukter. Og så bliver du en del af et unikt udviklingsmiljø med rammerne til at skabe de allerbedste løsninger og produkter på den globale arena,” fortæller din kommende leder, Bo Petersen, Director, Engineering Shure Scandinavia.

  • Er du skarp på Development Operations og Continuous Integration?
  • Vil du deltage i vores banebrydende løsninger og næste generation af konferencesystemer, software og apps?
  • Og kan du se dig selv i en førende teknologidrevet virksomhed med rammerne til at skabe morgendagens skarpeste softwareløsninger?
     

Spil en nøglerolle som DevOps-fyrtårn

Shure er en markedsførende producent af mikrofoner og audio-elektronik. Vi designer og producerer højkvalitetsprodukter, der har fået legendarisk status for deres performance og driftssikkerhed.

Som vores nye DevOps-profil får du ansvar for at understøtte vores højkvalitetskonferenceprodukter samt avancerede softwareløsninger med særligt fokus på software configuration management og Linux/systemadministration. Løsningerne indgår i en lang række sammenhænge lige fra mindre mødelokaler til store parlamenter. Du bliver derfor involveret i flere projekter i København, hvor du arbejder med hele build-processen i samarbejde med DevOps-personer fra vores andre Shure-lokationer i USA, Indien og Kina.

”Du bliver vores DevOps-fyrtårn, der viser vejen for vores fremtidige strategi inden for DevOps og strømliner vores build-setup, så vores processer i endnu højere grad følger de globale retningslinjer,” uddyber Bo.  

En professionel udviklingsafdeling med videndeling i fokus

Din nye hverdag foregår i et passioneret udviklingsteam på 37 kolleger med et højt fagligt niveau. Vi sætter pris på samarbejde, engagement og nytænkning samt en naturlig lyst til og interesse for at deltage i komplekse problemstillinger – og så er vi ikke bange for at tage de allermest udfordrende opgaver op. Derudover har vi det rigtig godt i vores nye og indbydende kontorer i Ørestaden. Og så samarbejder vi med udviklingsteams på andre Shure-lokationer.

”Vores udviklingsafdeling er de sidste 5 år vokset fra at være 17 til 37 medarbejdere. Vi har virkelig succes med det, vi laver. Vi sparrer og samarbejder meget med hinanden. Og så er der stor respekt for den enkelte,” forsikrer Bo.

DevOps’er med holdning til fremtidens softwareløsninger

  • Vi forestiller os, at du har en ingeniør- eller IT-teknisk baggrund, men det vigtigste er, at du har god og dokumenteret erfaring fra en lignende DevOps-rolle samt kendskab til configuration management som eksempelvis SVN, Git, Gerrit og Jenkins.
  • Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med Continuous Integration.
  • Du har gerne kendskab til at udvikle og programmere i enten Python, Perl, C og C++, Java, C#, .Net eller tilsvarende.
  • Det er også et plus, hvis du har kendskab til audio-systemer og MS Azure eller andre cloud-løsninger, men det er ikke et krav.
  • Du er vant til at arbejde agilt, og du begår dig ubesværet på både dansk og engelsk.
     

”Hvis du er klar på nye DevOps-udfordringer, og du er åben og samarbejdsvillig, som vi er, så skal du nok få det rigtig godt her hos os,” slutter Bo, der ser frem til at læse din ansøgning.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Shure Scandinavia Engineering, Bo Petersen, på telefon +45 3248 2300. Send både ansøgning og CV hurtigst muligt til jobs@shure.dk. Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Shure Scandinavia består af 47 dedikerede og engagerede medarbejdere, der alle bidrager til udviklingen af højkvalitetskonferenceløsninger. Shure Scandinavia A/S er et 100 %-ejet datterselskab af Shure-koncernen. Vi er Shures videns- og udviklingscenter for konference- og mødestyringsprodukter og har mere end 60 års erfaring fra branchen.

Klik her for mere information om Shure Scandinavia A/S og konferenceområdet.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København S

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.