Find job

Privileged Access Management Specialist - KMD Security Services

Har du erfaring med at rådgive kunder om og implementere privilegeret access management? Vil du være med til at hjælpe store virksomheder med at modne deres brugerstyring? Vil du være en del af et professionelt team med et højt drive? Så er du måske vores nye privilegeret Access Management Specialist.

I security services arbejder vi med et udvalg af komplekse kunder, som har høje krav til IT-sikkerhed. Vi hjælper vores kunder hele vejen fra en it-sikkerhedsstrategi, der passer til virksomheden, til fuldt implementerede løsninger, som tager hånd om eksempelvis sikkerhedstrusler internt såvel som eksternt. På virksomhedens rejse mod optimeret it-sikkerhed tilbyder vi et komplet udvalg af sikkerhedsløsninger – fra de basale løsninger, der overvåger til mere komplicerede der reagerer, såfremt uønskede hændelser sker.

Vi er i rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere.

Om jobbet

Det er din opgave at rådgive om og implementere vores løsninger hos kunderne. Du skal derfor være klar til at omsætte kundens forretningsmæssige krav til user cases, der kan implementeres. Du kommer til at arbejde sammen med et team af udviklere, arkitekter og projektledere, som alle har målet om at levere et succesfuldt projekt.

Din rolle indebærer:

  • Implementering af løsningen
    - Opsætning og konfiguration af løsningen
    - Rådgivning ift. sikkerhedspolitikker, funktionsadskillelse mm.
    - Test og dokumentation
  • Rådgivning af kunder og deltagelse på kundemøder
  • Analysere og udarbejde løsningsbeskrivelser.
     

Om dig

Du bliver ansat på baggrund af det, du kan og den, du er. Det skyldes, at vi har høje ambitioner om at gøre en forskel – og så har vi højt til loftet i form af frihed under ansvar, fleksibilitet og plads til forskellighed.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund. Praktisk har du en bred erfaring fra et lignende job i branchen, gerne fra en større it-virksomhed og gerne fra projekter med stor fokus på it-sikkerhed.

Du har en bred viden om sikkerhedsløsninger, og du forstår at bringe denne viden i spil gennem workshops med kunderne.

Endvidere har du flair for at kommunikere med helhedssyn på alle niveauer strategisk såvel som operationelt. Du er resultatorienteret, diplomatisk og imødekommende med viljen til at vinde og evnen til at kunne sige fra.

Som person er du engageret og udadvendt. Du forstår at planlægge dit arbejde under stor frihed og fleksibilitet. Dit høje drive får dig til at lykkes, og du trives i et miljø under konstant forandring.

Det vil herudover være en fordel hvis du har:

  • 5-10 års erfaring med privilegeret access management og IT-sikkerhed generelt.
  • Evnen til at lægge en plan for implementering sammen med kunden og levere i henhold til den.
  • Erfaring med at fungere som rådgiver og udbygge relationer til alle relevante interessenter.
  • Erfaring med at formidle teknisk kompliceret materiale.
  • Erfaring med at skabe retning samt klare og tydelige budskaber.
  • Suppleret din erfaring med relevante certificeringer f.eks. CISSP, CISM, CEH.
     

Vi tilbyder

Vi tilbyder her en stilling på et af vores største og mest spændende produkter. Vi ser en voksende interesse for dette felt, og der er derfor god mulighed for at sætte dit præg på spændende projekter.

At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vil du vide mere?

Hvis du har uddybende spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingschef Benjamin N. Vejgaard på tlf. 44 60 61 58.

Ansøgningsfrist er d. 29.07.2018, men vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send din ansøgning allerede i dag.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.