Find job

Sales & Applications Engineer

Avanceret teknisk salg til den farmaceutiske industri

Formidling af avanceret teknologi til spændende marked

Som teknologileder i markedet, og som et led i virksomhedens strategi om forsat vækst i Europa, USA og Japan leder man efter en dygtig teknisk profil, der har salg i blodet. Du vil komme til at udgøre en vigtig brik i at vækste og sikre virksomhedens til stadighed voksende succes på markedet for high-end maskiner til verdens største farmaceutiske virksomheder.

I stillingen leder du salgs-/tilbuds- og designfasen med mange forskellige aktører. I forbindelse med præsentationen af teknologiplatformen står du for teknisk rådgivning både i salget og i projekternes designfase og dermed hjælper du kunderne til at få det mest optimale beslutningsgrundlag – hver dag!

Som Sales & Application Engineer refererer du til den salgsansvarlige. Rejseaktivitet 40-60 dage.

Stærk kommunikerende ingeniør med dyb teknisk indsigt

For at blive Application & Sales Engineer hos virksomheden, forventer vi, at du har bred teknisk erfaring fra dine studier og dine tidligere jobs (vision-technology, elektronik, automation, mekanisk m.v.). Du kan også komme fra en stilling som projektleder, hvor din rolle har været bindeleddet mellem kunderne og virksomheden. Erfaring fra farma kan være en fordel grundet processer og dokumentionskrav i denne branche.

Din uddannelsesbaggrund kan være ingeniørmæssig måske datateknologi, matematisk modellering, elektronikingeniør eller computer hardwareingeniør med vision baggrund, alternativt automations- eller elektromekanisk med den rette erfaring og tilgang!

Som menneske tror du på teamwork. Du er grundlæggende en god kollega, der tænker ”vi” og gerne involverer andre i løsningen af opgaverne. Du indgår let i dialog med andre mennesker på alle niveauer både eksternt og internt. Du kan nikke ja til nedenstående:

  • Du kan overskue komplekse problemstillinger?
  • Du tager ejerskab?
  • Du har en god forretningsforståelse
  • Du kan prioritere?
  • Du er resultatorienteret?
     

Personligt har du en struktureret tilgang og et godt øje for detaljerne. Samtidig har du en høj stresstærskel, og kan navigere i forandringer, og hvis planerne ændrer sig.

Du mestrer engelsk på højt teknisk niveau og begår dig vel i forhandlingssituationer. Beherskelsen af tysk vil være en fordel, men ikke et krav. Endvidere har du et rigtig godt IT-kendskab og er super user af Microsoft Office.

Brænder du bare for at tage udfordringen op?

Så vil du blive en del af en yderst succesrig virksomhed med et dedikeret og uformelt arbejdsmiljø, hvor du, som Application Sales Engineer, vil få en nøglerolle i virksomhedens fremtidige succes. Du vil blive en del af et meget professionelt, dynamisk miljø med fokus på kunderne, og hvor know-how er en vigtig kompetence, og vidensdeling er den faktor, der gør det muligt at skabe ambitiøse resultater.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Mengel-Niemann på 22 63 33 77. Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via "Søg jobbet her" og vedhæft dit CV, helst som en word-fil.

Virksomheden er specialiseret i udvikling og produktion af højteknologiske maskiner anvendt i bl.a. den farmaceutiske industri. Maskinerne er absolut high-end inden for industrimaskiner. Virksomheden har en flad organisatorisk struktur med et sprudlende godt samarbejde på tværs af afdelinger og en kultur, der bygger på åbenhed, ansvarlighed og godt humør. Der lægges vægt på at skabe et varieret og udfordrende arbejdsmiljø med tryk på faglig og personlig udvikling samt uddelegering af ansvar og beslutningskompetence. Virksomheden er i rivende udvikling og har en god vækst, samtidig med at man formår at levere fornuftige resultater på bundlinjen. Virksomheden er ejet af stor international spiller i markedet.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Østjylland
Reference: 1812.040
Virksomhed: Anonym

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Østjylland

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.