Find job

It-konsulent til det administrative område i IT Systemforvaltning, Ringsted

Vil du være med til at videreudvikle Sundhedsplatformen og sætte præg på fremtiden?

IT Systemforvaltning er en afdeling i vækst, og vi har brug for en ny kollega, der kan være med til at tegne den fremtid, vi bevæger os ind i.

Vi er med til at bygge Sundhedsplatformen – Danmarks største sundheds-it projekt – og tegner nu den driftsorganisation, der skal være med til udvikle Sundhedsplatformen efter endelig implementering. Samtidig udvikler vi internt it-processer for vedligeholdelse og udvikling på den eksisterende systemportefølje og arbejder målrettet med at professionalisere systemforvaltningsområdet.

I IT Systemforvaltning arbejder vi som applikationsspecialister, applikationskoordinatorer og systemforvaltere både inden for det kliniske og det administrative område, og vi søger lige nu en kollega inden for det administrative område.

Ønsker du at gøre en forskel i spændingsfeltet mellem it-fagligt personale og klinisk personale fra sygehusene, og kan du løfte opgaver fra facilitering af møder, leverandørstyring, sekretariatsbetjening til opgaver med mere projektorienteret tilgang, er det måske lige dig, vi mangler i afdelingen. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kollegaer, der arbejder med systemforvaltning på andre områder.

I IT Systemforvaltning er vi 60 medarbejdere, tre teamledere og en funktionschef. Kollegaerne er dygtige og engagerede. Vi kommer med vidt forskellig baggrund, og er alle med til at løfte den spændende opgave at udvikle fremtidens it-systemer.

Vi har snitflader til andre projekter og programmer, hvor samarbejde og sparring er vigtig. Du påtager dig rollen med at skabe sammenhæng til regionens øvrige systemportefølje, opsamling af ændringsønsker til systemet, dialog med leverandører, kontraktstyring, test samt change og releaseplanlægning.

Du skal kunne arbejde målrettet, selvstændigt og samtidig være en holdspiller. Du er ikke bange for at gå forrest og har et naturligt drive mod at få opgaven løst.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du

  • Har en relevant it-faglig uddannelse eller baggrund
  • Har erfaring fra administrative it-systemer
  • Kan agere som facilitator i diverse sammenhænge f.eks. lede møder og workshops
  • Er opsøgende, proaktiv og nysgerrig
  • Er forandringsparat og trives med at have mange bolde i luften
  • Har erfaring med udbudsforretninger og kravspecifikation
  • Kan arbejde struktureret med et godt overblik
  • Er samarbejdsvant og har lyst til at samarbejde med personer med forskellig faglig baggrund og kvalifikationer
  • Er vant til at samarbejde med leverandører og eksterne samarbejdspartnere
  • Har arbejdet med struktureret test - gerne efter ISTQB metodikken
  • Har erfaring med integrationer mellem it-systemer
  • Har gode engelsk kundskaber både mundtligt og skriftligt, gerne på et fagligt niveau
  • Har kørekort til personbil.
     

Som it-konsulent i IT Systemforvaltning vil du blive en del af et team, hvor du vil fungere som sparringspartner for og med kunden, og vi forventer derfor, at du optræder professionelt udadtil og indadtil i organisationen.

Vi arbejder efter Prince2 projektledelsesmodel og ITIL-principperne og anvender HP’s Quality Center som styringsværktøj i forbindelse med test.

IT Systemforvaltning har base i moderne kontorfaciliteter på Ringsted Datacenter, men der forventes en vis mobilitet, da vi ofte besøger vores samarbejdspartnere både indenfor og uden for regionen samt tværgående enheder.

Vi tilbyder dig

Muligheden for at være med i et af Danmarks største sundheds-it projekter samt muligheden for at præge dit fremtidige arbejdsliv.

Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø. Vi holder os ajour med trends og fremtidsmuligheder på it-området og giver vores ansatte mulighed for løbende kompetenceudvikling.

For at sikre en fornuftig balance mellem arbejds- og privatliv tilbyder vi flextidsordning.

Koncern IT arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til at vi får FLER gode arbejdsdage.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstid er normal dagarbejdstid med flextidsordning.

Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til

IT Teamledere, Anne Ebbensgaard (kan kontaktes frem til 20.07.18), tlf. 24 98 28 92 og Ria Hjorth (kan kontaktes efter 26.07.18 ), tlf. 20 48 59 85

eller

IT Funktionschef, Bettina Mattsson (kan kontaktes mellem 20.07 – 26.07.18), tlf. 23 29 79 08.

Ansøgningsfrist 31.08.18

Alle ansøgninger skal indsendes på dansk. All applications must be submitted in Danish.


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på FacebookTwitter og LinkedIn.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ringsted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.