Find job

JAVA-programmør til dansk output management virksomhed

  • Vil du have et job, hvor der er kort vej fra idé til endelig løsning?
  • Kunne du tænke dig at samarbejde med partnere i store, internationale ERP-huse og dygtige kollegaer med mange års erfaring inden for JAVA?
  • Og vil du være en del af en fleksibel, international arbejdsplads, hvor du får selvstændige arbejdsopgaver?
     

Bliv programmør for InterForm A/S

Hos InterForm A/S er vi i konstant udvikling. Vi har siden 1987 beskæftiget os med output management og har i dag kunder og partnere i hele verdenen. Vores produkt muligøre at bl.a. ERP-systemer kan designe og distribuere dokumenter som print, pdf, e-mail, labels, xml m.m. Vi udvikler konstant på vores kerneprodukt, som spiller en central rolle for, at vi også i fremtiden er en global, konkurrencedygtig virksomhed. Læs mere om os på www.interform400.com.

Udvikl vores Output Management-kerneprodukt

Som JAVA-programmør er du primært ansvarlig for udviklingen af vores kerneprodukt. Det er dine programmeringsevner og -idéer, som skal udvikle vores eksisterende løsning, som udgør et afgørende element i fremtidssikringen af vores virksomhed. Du får både selvstændige opgaver fra vores udviklingsplan samt diverse kundeopgaver. Samtidig arbejder du med applikations frontend samt service og videreudvikler på vores outputkanaler værende PDF, print protokoller, emailing, XML generering m.m.. Direktør, Peter Sørensen, fortæller:

”Vi går en meget sjov tid i møde. Vi er i gang med at gøre vores produkt cloud og multitenant parat, for at kunne imødekomme fremtidens infrastruktur. Vores produkt er af global karakter, og det stiller store krav til struktur, layout og design. Vi vil gerne være førende inde for vores felt og det kræver at vi udvikler os”

Bliv en del af et dedikeret og erfarent team

Selvom du har selvstændige udviklingsopgaver, arbejder du tæt sammen med et support- og udviklingsteam på 5 andre udviklere. Vi bidrager alle med gode idéer, fordeler opgaver efter kompetenceområder og sparrer med hinanden omkring nye løsninger.

Du bliver en del af et rigtig dygtigt og erfarent team, hvor du har mulighed for at bidrage med dine ideer og føre dem ud i livet. Vi opererer med en kort vej fra ide til implementering, og et dynamisk sammenspil i teamet gør vores løsninger gode,” forklarer Peter.

Kandidat med speciale inden for JAVA-programmering

  • Du har en baggrund inden for JAVA-programmering og et par års erfaring, så du evner både udvikling, strukturering samt kodning fra bunden.
  • Du har erfaring med flere af følgende frameworks og teknologier: Spring, Camel, JSON, XML og Rest.
  • Du har kendskab til Gradle/Maven, Jenkins og HTML/JavaScript.
  • Du formår at formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk, engelsk og evt. tysk.
     

Som person evner du at arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et udviklingsteam, og du stiller høje krav til dit arbejde og dine kollegaer. Desuden er du en passioneret programmør, som sætter en ære i dit arbejde samt har du en naturlig interesse i at være opdateret inden for JAVA-programmering/-udvikling.

Vil du arbejde sammen med os?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Sørensen på ps@interform400.com. Send din ansøgning og dit CV til ps@interform400.com senest 20. Juli 2018. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Gentofte

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.