Find job

Senior QA Manager

”Du vil træde ind i en meget tung rolle inden for test og kvalitetssikring af IT-systemer i en af Danmarks førende virksomheder på området. Du vil være med med til at forme fremtiden i et high performance-miljø” fortæller direktør for Digital Assurance and Testing, Michael Clausen.

  • Vil du bruge din solide IT kvalitetssikringserfaring hos en række af Danmarks store virksomheder samt være en del af en global koncern med 190.000 kolleger?
  • Kan du se dig selv i et professionelt team, samarbejdende med nogle af landets stærkeste IT QA professionelle?
  • Tilfører du værdifuld ekspertise inden for test- og kvalitetssikring samt ønsker du at arbejde med Capgemini Sogetis markedsførende løsninger og spændende projekter hos profilerede kunder?
     

Som Senior QA manager har du en helt central rolle i Capgemini Sogeti’s relation til vores kunder. Du vil være spydspids i de store projekter og men også enkeltmandshær i rådgivningsopgaver. Du skal kunne håndtere og planlægge store komplekse IT kvalitetssikringsopgaver, men du skal også kunne rådgive kunderne vedr mindre men kritiske opgaver. Du vil være nøglen til at vi lykkedes, og at vores kunder lykkedes.

Opgaverne vil strække sig over store komplekse IT kvalitetssikrings opgaver, hvor din brede viden og erfaring kommer i spil, til mindre opgaver, hvor man er i dialog med kunden måske et par timer, men hvor disse timer er kritiske for kunden.

”Du gennemfører kundespecifikke IT kvalitetssikringsprojekter og opgver. Så det er en vigtig rolle med stor betydning for vores og vores kunders fremtid,” fortæller Michael.

Spil en nøglerolle 

Stillingen er en unik mulighed for at bruge din faglighed i tæt samarbejde med en lang række kunder, primært i hovedstadsområdet, samt spille en central rolle i værdiskabende IT-løsninger. Ydermere baner stillingen vejen for endnu mere ansvar i fremtiden, og afhængig af dine evner kan du udvikle dig til programtestmanager, programleder, principal consultant eller noget helt fjerde – mulighederne er mange.

Danmarks stærkeste IT-kvalitetssikringshus

Du bliver en del af afdelingen Digital Assurance and Testing, hvor du får 45 engagerede og professionelle kolleger med forskellige baggrunde og et stærkt værdisæt. Vi er modige, sigter højt, opmuntrer holdarbejde, respekterer andre og har det sjovt. Og så tror vi på mangfoldighed. Ikke bare hvad angår køn, etnicitet og tro, men også når det gælder den enkeltes tilgang til opgaverne. Vi tror på, at resultaterne kommer af forskelligheden. Fælles for os alle er, at vi er professionelle ildsjæle – uddannede og certificerede i anerkendte standarder og metoder inden for IT kvalitetssikring.

”Du finder ikke mere kompetente kolleger. Vi er nogle af Danmarks dygtigste konsulenter. Og oveni det får du et stort, internationalt, fagligt netværk, fortæller Michael.

Dine kvalifikationer

Solid erfaring fra en lignende stilling

Det er et krav, at du har minimum 5 års erfaring fra en seniorrolle inden for kvalitetssikring af IT-systemer eller lignende.

  • Du arbejder måske i dag som senior consultant eller tilsvarende, og du har dokumenterede resultater fra tidligere ansættelser samt relevante certificeringer inden for test og kvalitetssikring såsom ISTQB.
  • Du har indsigt i de nyeste teknologier og interesse for tendenser i markedet, såsom IOT.
  • Du har styr på dine test management-værktøjer, og vi ser også gerne, at du har erfaring som SCRUM-master eller projektleder.
  • Du har solid forretnings- og teknologiforståelse og er i stand til at arbejde professionelt med kunder.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
     

Selvdreven profil med konsulent-mindset

”Vi leder efter en, der i kraft af sin solide erfaring er selvkørende, og som har det mindset, der skal til for at gå forrest ude hos kunderne. Og så skal du bare være en holdspiller,” slutter Michael.

Er du interesseret?

For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør for Digital Assurance and Testing Michael Clausen. Ansættelse er hurtigst muligt, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

Hos Capgemini Sogeti er vores kernefokus digital transformation, samt hvordan digitalisering af arbejdsgange kan optimere vores kunders forretning. Vi leverer IT-konsulentydelser inden for udvikling, integration, test og kvalitetssikring samt applikationsvedligeholdelse både onshore og offshore. Vi er mere end 198.000 ansatte i 40 lande, heraf 300 i Danmark med kontor i København og Aarhus. Capgemini Sogeti er et helejet datterselskab af Capgemini SE, noteret på børsen i Paris.

Capgemini har været repræsenteret i Danmark siden 1984. I 2002 dannede Cap Gemini-koncernen datterselskabet med navnet Sogeti i seks lande, for dermed at fokusere på det voksende lokale IT-marked. Sogeti Danmark A/S blev dannet den 28. juni 2006. Den 1. januar 2014 blev Capgemini Danmark A/S og Sogeti Danmark A/S sammenlagt under navnet Capgemini Sogeti Danmark A/S.

Du bliver en del af et inspirerende og innovativt miljø

Vi tilbyder en fastansættelse som konsulent, hvor du er blandt nogle af Danmarks fagligt dygtigste kollegaer i en international virksomhed med et stærkt fagligt netværk. Er du drevet af at lære nyt, kan vi via vores kunder og interne projekter, give dig muligheden for at se ting i et nyt perspektiv og dermed lære ting, man ikke kan andre steder.

  • Udfordrende opgaver i tæt samarbejde med et stærkt team
  • Adgang til internationalt netværk og faglige communities
  • Gode uddannelses- og udviklingsmuligheder med en veldefineret kompetencemodel
  • Varierende opgaver i flere forskellige brancher
  • Lønpakke med bonusordning, flekstid og sundhedsforsikring.
     

#100arbejdspladser

Én fast base, #100arbejdspladser repræsenterer hvordan Capgemini Sogeti opererer. Du oplever én type arbejdsdag i dag, men den kan se helt anderledes ud i morgen. Din hverdag er, hvad du gør den til.
Som konsulent hos os har du ikke bare én arbejdsplads, men i stedet vil du opleve mange forskellige virksomheder og organisationer #100arbejdspladser.

Kontaktperson

Michael Clausen
michael.clausen@capgeminisogeti.dk
+45 52 18 95 28.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.