Find job

Erfaren frontend-udvikler med øje for detaljen

Brænder du for gennemarbejdede webløsninger? For at give brugerne den bedste oplevelse? Og kan du udnytte de muligheder en moderne browser rummer til at gøre det? Så har vi nok noget, der kan interessere dig.

Vores mission er at levere den bedst mulige løsning – hver gang! Uanset om det gælder det grafiske design, den ”usynlige” teknik eller detaljen i frontenden, så må der ikke være noget overladt til tilfældighederne.

Sammen med et team af dygtige backend-udviklere, user experience-konsulenter, digitale designere og selvfølgelig projektledere fokuserer du på implementeringen af frontenden på store forretningskritiske e-handelsløsninger til ambitiøse virksomheder.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Implementering af responsivt design i HTML og CSS/Preprocessor
  • Motiverende brugergrænseflader med et "progressive enhancement"-mindset
  • Moderne SPA frontend-arkitektur i Angular/vue+vuex, TypeScript/ES6 (hovedsagelig, men ikke udelukkende)
  • Frontend performance-optimering
  • Udvikling af forretningskritiske løsninger, hvor brugervenlighed er afgørende.
     

Du kommer desuden til at arbejde i forskellige .NET-baserede content management-systemer som Umbraco, Sitecore og Episerver.

Du vil også blive en del af en stærk frontend-gruppe, der bl.a.:

  • Mødes månedligt og deler erfaringer og holder indlæg for hinanden
  • Har stor indflydelse på vores projekter, og den teknologi der benyttes
  • Tager til konferencer herhjemme og i udlandet for at holde os opdateret og ’tændte’
  • Har mulighed for interessetimer og afprøvning af nye idéer.
     

Vi arbejder efter en agil projektmodel baseret på SCRUM, hvor projektteamet i høj grad involveres i planlægningen af projektet. Du vil derfor løbende skulle afdække og specificere behov og krav hos vores kunder og efterfølgende udarbejde løsningsforslag og implementere disse. Ligeledes har du som en del af teamet frihed til at vælge de tools og frameworks, I vurderer bedst egnede til projektet.

Hvem er du?

Du brænder for det, du laver, i en grad, så dine omgivelser kan mærke det, og du har lyst og evne til at samarbejde med andre faggrupper. Samtidig er du ikke bange for at udfordre andres meninger, men gør det på en venlig og velargumenteret måde.

Du motiveres ved at honorere brugernes stadig stigende forventninger til brugeroplevelsen, og du har en god forståelse for brugerens adfærd og motiverende UI. Selv den teknisk bedst implementerede løsning bliver ikke en succes, hvis det brugeren ser, ikke fungerer optimalt, og du jagter gerne de små detaljer, der løfter oplevelsen den sidste tand.

Du har formodentlig nogle års erfaring med frontendudvikling, og du er bevidst om, at du har en masse at byde på og ønsker at være blandt de bedste.

Du har styr på det nyeste og har indgående kendskab til de forskellige browsere og mobile devices. Derudover har du erfaring med modellering og data driven views – gerne i AngularJS/2 og TypeScript/ES6 – samt udvikling af responsive layout.  

Send os din ansøgning

Lyder dette som et drømmejob? Så send din ansøgning og andet relevant materiale (kodeeksempler, link til GitHub eller lign.) hurtigst muligt via dette link.

Vi er klar over, at det er umuligt at give et fuldstændigt og retvisende billede af dig selv ud fra en ansøgning og CV alene, men indledningsvist er det desværre alt, vi har. Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os om din passion og dine værdier. Din historie og dine drømme.

Du er også velkommen til at kontakte Sune Hansen på telefon 25 39 28 62, hvis du vil høre mere om virksomheden eller stillingen – eller lave en aftale til at kigge forbi vores hyggelige lokaler i byens Latinerkvarter. Så kan vi svare på evt. spørgsmål over en kop kaffe eller en cola.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Dine kommende kollegaer

Vertica er en højt specialiseret virksomhed med 85 medarbejdere på kontorer i hjertet af Aarhus og København. Vores kunder tæller nogle af de største og mest spændende virksomheder i Danmark inden for e-handel, onlineforretning og integration, herunder COOP, Bolia.com, VELUX, Brdr. Dahl, Hørkram og Rosendahl Design Group.

Vi er en humørfyldt og uformel organisation uden et traditionelt hierarki. Vores virksomhedskultur er i stedet baseret på vores fælles værdier og gennemsigtighed. Vi har ingen chefer, der skal godkende de gode idéer før de præsenteres for kunden, og alle har i høj grad mulighed for at påvirke deres egen hverdag.

Flere af vores medarbejdere spiller aktive roller i brugergrupper og holder indlæg ved diverse arrangementer. Vi har desuden selv arrangeret forskellige åbne arrangementer herunder front-end meetups og Coding in the Dark arrangementer. Flere af indlæggene herfra kan du finde på vores YouTube kanal.

Der er også flere Vertica-medarbejdere, som blogger. På vores fælles firmablog kan du lære flere af vores kollegaer bedre at kende.

Vi elsker at prøve nye teknologier og idéer af, og vi giver hvert år interesserede medarbejdere mulighed for at arbejde på innovationsprojekter gennem vores dedikerede innovationspuljer.

Vi holder løbende sociale arrangementer ligesom vores medarbejdere tit tager initiativ til alt fra fodboldkampe og konkurrencer til socialt og fagligt samvær. Flere af disse ting, kan du både se og læse om på vores Facebook side.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.