Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

Problem Manager – tag styringen, når problemer skal løses

Når uheldet er ude, samler du holdet, får problemet løst og laver analysen, så det ikke sker igen.

’’Du får en meget central rolle, hvor du både sikrer, at vi løser problemerne, ligesom du analyserer, hvordan de er sket, så du kan sørge for, at de ikke sker igen. Det gør du sammen med teknisk dygtige kolleger, som du sparrer med hver dag, fokus er bl.a. på at vi anvender hinandens styrker til at blive endnu bedre,’’ fortæller Head of Quality & Analysis Hans Borgholm.

Du er garant for, at incidents kun sker en gang

Som Problem Manager bliver du en del af Quality & Analysis sammen med 11 kolleger. Vi er et rigtigt godt team af Incident Managers og Major Incident Managers, som arbejder med at udvikle og forbedre vores systemer ud fra en agil tankegang. Vi arbejder i Scrum med stand-up 2 gange om ugen, og du kommer til at arbejde med sammen med kolleger fra blandt andet netværk, Citrix, Microsoft, Oracle og Unix.

’’Når vi, vores kunde eller en tredjepart oplever et issue, løser du det. Du danner dig et overblik og estimerer, hvor hurtigt vi kan løse det. Til at assistere dig har du et antal tekniske eksperter på tværs af Itadel. Herefter koordinerer du og driver du, forløbet frem til at problemet bliver løst og vi finder root causen, så vi kan sikre, det ikke sker igen,’’ siger Hans.

Du forbedrer måden, vi arbejder på

En del af rollen bliver at udvikle måden, vi arbejder på og løbende forbedre vores processer. Det gør du bl.a. i ServiceNow, og herudover vil du også arbejde med og i PowerBI, ligesom du løbende er med til at udbygge vores ’’known error database’’.

’’Du får en rolle, hvor samarbejde og relationer med dine kolleger og kunder bliver en fast del af hverdagen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores anden Problem Manager, ligesom du kommer til at opbygge tætte relationer med de tekniske eksperter på tværs af Itadel. Herudover får du mulighed for at deltage i erfa-grupper med deltagere fra andre organisationer,’’ forklarer Hans.

Bred IT-viden og fokus på god service

  • Du har en kandidat inden for IT, og du har +3 års erfaring, fx som Problem Manager før hos en service-provider.
  • Du har bred IT-teknisk forståelse, så du kan sparre med dine kolleger på tværs af ekspertiser.
  • Du har projektlederforståelse – det er en fordel, hvis du er ITIL v3.-certificeret.
  • Du kan kommunikere med vores kunder på dansk og engelsk.
  • Du har altid fokus på, at vores kunder får en god service, og du tager ansvar for deres ønsker, behov og udfordringer.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Frederik Wang på 88 63 00 74.

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Kontaktperson

Rekrutteringskonsulent hos Jobindex
Jens Frederik Wang

Tlf. +45 88 63 00 74
Mail: jfw@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Viby J

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.