Find job

It-sikkerhedskonsulent til Consulting


Har du drivkraften til at gøre en forskel og højne sikkerhedsniveauet blandt vores kunder? Og er du passioneret for skabe nytænkende it, der giver kunderne værdi? Så har vi jobbet til dig.

Du løfter sikkerhedsniveauet

Som it-sikkerhedskonsulent i Consulting spiller du en vigtig rolle, når du i dialog med kunder og systembrugere styrker vores sikkerhedsniveau og skaber langvarige løsninger baseret på best practice. Du arbejder sammen med vores kunder, som du rådgiver og supporterer i implementeringen af sikkerhedssystemet ISO27001 og medvirker til styrkelse af organisationens generelle sikkerhedsforståelse.

Consulting løser konsulentopgaver ude hos vores kunder og understøtter Systematics forretningsområder med ekspertbistand. Du vil få et tæt samarbejde med Systematics sikkerhedschef, et samarbejde der medvirker til udbredelse af en holistisk sikkerhedstilgang hos vore kunder, med udgangspunkt i ISO 27001 og opbygning af en stærk sikkerhedskultur. Systematic er en vækstvirksomhed med kunder der tager os alvorligt, og med den store tillid vores kunder viser os, får man en unik mulighed for at understøtte kritisk infrastruktur. Du starter med en konsulentopgave for Systemtics Defence division og sammen tilrettelægger vi dine opgaver og projekter, alt efter dine kompetencer.

Bliv udfordret i en it-virksomhed i vækst

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du lærer nyt hver dag, sammen med dygtige kolleger Consulting. I Systematic er vi fokuseret på at gøre alting bedre og har en passion at lave de stærkeste løsninger til vores kunder. Derfor arbejder vi med CMMI og de bedste aspekter af Scrum, Lean samt ITIL. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Vi arbejder agilt samtidigt med, at vi leverer til tiden. Det betyder, at du som it-sikkerhedskonsulent får handlefrihed, ansvar og kommer tæt på vores forretning. Du kan se frem til en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde er i højsædet.

Dine opgaver

  • Analysere og dokumentere kunders aktuelle it-sikkerhedsniveau og ISMS
  • Planlægge og lede ISO27001implementering hos kunder
  • Opbygge og implementere relevante procedurer og systemer for at højne kunders it-sikkerhed
  • Eksekvere risk management-baseret prioritering og målstyring
  • Deltage i interne sikkerhedsprojekter, og i samarbejde med vores interne sikkerhedsorganisation medvirke til, at styrke sikkerheden og sikkerhedskulturen i Systematic og få indflydelse på sikkerheden i samfundskritiske løsninger
  • Afstemme it-sikkerhedsniveau og governance på tværs af vores leverancer i samarbejde med udviklere og projektledere inden for det relevante forretningsområde.
     

For at komme ind under huden på vores produkter og kunder, har vi allerede første opgave klar til dig, hvorfor du de første 8-10 måneder vil arbejde i vores Defence-afdeling på kontor i Karup. Herefter har du fast base på vores kontor i Aarhus og on-site hos kunder i Jylland.

  • Sulten efter at løfte it-sikkerhedsniveauet hos Systematics kunder, hvoraf mange har samfundskritiske opgaver og særlige krav til sikkerhed
  • Vant til at it-sikkerhed tager udgangspunkt i kundens forretningsaktiviteter, og rutineret i at identificere de forhold der har relevans for kundens forretningsaktiviteter
  • Motiveret af at arbejde med it sikkerhed på tværs af processer, applikationer og infrastruktur, hvor du er med til at skabe nytænkende it og procesmæssig understøttelse af komplicerede og forretningskritiske arbejdsgange
  • Skriftlig rutineret og produktiv I udarbejdelse af system sikkerhedsdokumentation
  • En team player, der har erfaring med og lyst til, at arbejde agilt med kundernes sikkerheds- og forretningsansvarlige sammen med dygtige projektledere, udviklere, arkitekter, designere og testere.
     

Din profil

Vi forestiller os, at du har en It-faglig baggrund på universitetsniveau og har flere års erfaring som It-sikkerhedskonsulent. Du ved, hvad der skal til for at implementere og håndtere krav til it-sikkerhed. Desuden har du erfaring med it-governance, risk og compliance, ISO 27001 samt GDPR.

Som person er du en holdspiller, der har lyst til at samarbejde og bidrage med nye ideer til teamet. Du er en stærk kommunikator i skrift og i tale, som kan tilpasse tekniske og forretningsmæssige budskaber til modtagerens behov. Du trives i dialogen med kunder, hvor du nyder at sætte dig ind i kunders problemstillinger. Desuden har du et godt drive, er ambitiøs og bliver motiveret af at komme i mål med opgaverne. Endelig taler og skriver du dansk samt engelsk på højt niveau.

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring med it-systemer, netværk, organisation og standarder for it-sikkerhed i Forsvaret. Tilmed vil det være en fordel med en relevant certificering som for eksempel CISSP.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere her

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter Merete Overby, Project Manager. På grund af ferie kan du kontakte Merete Overby fra uge 31. I august behandler vi ansøgningerne. Arbejdsstedet er i Aarhus. Vi glæder os til at høre fra dig.


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Karup, Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.