Find job
Jobindex Søger for kunde
Kundelogo
 

PHP-udvikler til fremtidens IT-løsning til handel med maskiner

”Vi er markedsledende inden for IT-løsninger til maskinhandlere. Så du kommer til at bruge dine PHP-evner i et mindre men meget stærkt team i en førende IT-virksomhed, der udvikler software til maskinhandlere i en lang række brancher,” fortæller teamleder for udvikling Michael Sejersen.

Specialister inden for IT-løsninger til maskinhandlere

JMA A/S er 100 % fokuseret på maskinhandlerbranchen – herunder forhandlere af landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner, gaffeltrucks og have-/parkmaskiner. Vores position på markedet er et resultat af vores skarpe branchefokus, høj kvalitet i produktudviklingen og et godt arbejdsmiljø med høj medarbejderanciennitet.

Webløsninger til fremtidens maskinhandel

Som udvikler videreudvikler og implementerer du webløsninger – primært Magento med integration til Microsoft Dynamics NAV®, som vores DSM-brancheløsning til maskinforhandlere er baseret på. En løsning, som dagligt bruges af godt 1700 fagfolk i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Vi sætter en ære i at udvikle brugervenlighed og fejlfri kode i tæt samarbejde med vores kunder.

”Du udvikler vores brancheløsning til fremtidens IT-platform med handel og servicering af maskiner. Du kommer derfor til at stå med ét ben i maskinhandlernes forretning og ét i IT. Og så arbejder du med specifikke løsninger, der specielt er til maskinhandlere og importører af maskiner,” fortæller Michael Sejersen.

Udvikling af web-parts.com

En del af din rolle er at deltage i videreudviklingen af vores internationale markedsplads for reservedele til maskiner – www.web-parts.com. På den måde kommer du også til at arbejde frontend-orienteret og sørge for, at platformen er up-to-date, brugervenlig og funktionel for maskinhandlerne, der sætter deres reservedele til salg via sitet.

Stor indflydelse i et mindre team

Du bliver en del af et rummeligt webudviklingsteam med forskellige personligheder samt en god balance mellem arbejde og fritid. Vi sætter både pris på samarbejde og selvstændighed og ikke mindst vores skævheder som en del af en sammentømret flok, der trækker i samme retning.

Desuden får du en hverdag i en international virksomhed med 40 (32 i Danmark) kolleger, og du bliver naturligvis udstyret med PC, smartphone og firmabetalt bredbånd samt en attraktiv lønpakke med god pensionsordning som en selvfølge. Du kan møde dine nye kolleger her.

Passioneret PHP-profil

  • Du mestrer teknologierne PHP, MySQL og webservices.
  • Vi ser gerne, at du har kendskab til webudvikling med CSS og HTML samt Linux-servermiljøer.
  • Det er også en fordel, hvis du har erfaring med Magento, Joomla, Yii eller lignende framework.
  • Du har måske også kendskab til JavaScripts og jQuery, ligesom vi gerne ser, at du har erfaring med Ansible.
  • Du vil naturligvis have en tæt dialog med kunderne, så det er vigtigt, at du trives med dette.

Som person har du en god evne til at se kreative løsninger i relation til kundernes problemstillinger, og du er analytisk, struktureret og hurtig til at tilegne dig ny viden. Desuden fungerer du som en god sparringspartner både internt og over for kunderne, og du har samarbejdsvilje og er i besiddelse af en god portion humor samt passion for webudvikling.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til selve jobindholdet, kan du kontakte teamleder for udvikling hos JMA A/S Michael Sejersen på telefon 51 56 51 15. Har du spørgsmål til selve rekrutteringsprocessen, kan du kontakte IT-rekrutteringskonsulent hos Jobindex Nikoline Schnoor Larsen på telefon 88 34 21 11. Send CV og ansøgning via ansøgningsknappen ”Søg jobbet her” nedenfor. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Nikoline Schnoor
TLF: 88342111
Mail: nis@jobindex.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos it-jobbank.

Jobindex – Helt rigtige forbindelser
Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Randers

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.