Find job

Tekniker med flair for infrastruktur til Defence


Er du motiveret for at udvikle it-infrastruktur, der bliver brugt til redningsaktioner i de danske farvande? Og har du drivkraften til at varetage hands on-opgaver i operationsrummet? Så har vi jobbet til dig.

Du skaber sikkerhed i de danske farvande

Som tekniker i Defence er du en vigtig spiller for vores maritime command & control-system, som kunden, the Royal Danish Navy, bruger operativt hver dag. Systemet giver et maritimt overblik, så den danske flåde kan koordinere redningsindsatser til søs. Med dit arbejde er du derfor med til at holde Danmarks maritime beredskab kørende. Du udvikler og opdaterer infrastrukturen i command & control-systemet og sørger for, at data bliver samlet på de rigtige servere og netværk i et overvejende Microsoft-miljø. Det er din fornemste opgave at sikre, at systemet understøtter kundens behov i praksis og lever op til den aftalte standard. Du får rig mulighed for at sætte dit præg på infrastrukturen i systemet og de tekniske områder, du arbejder med. Vi vækster, og du kommer derfor med ombord på en rejse, hvor vi mander op på tekniker-området, og vi har flere stillinger åbne. I det daglige arbejde bliver du en del af et professionelt team på 10 personer, som du kan sparre med hver dag.

Du vil kaste dig over disse opgaver:

  • Udvikle og opdatere Microsoft-infrastruktur og netværk
  • Drifte og virtualisere servere
  • Fejlsøge og overvåge command & control-systemet
     

Kolleger i verdensklasse

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø i Defence. Her får du dygtige kolleger, som du kan sparre med om den nyeste viden om komplekse it-systemer. Ved Systematic er vi fokuseret på at gøre alting bedre og har en passion for at lave de stærkeste løsninger til kunderne. Derfor arbejder vi med CMMI og de bedste aspekter af Scrum, Lean samt ITIL. Vi udfordrer hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier, så vi altid er på forkant med udviklingen. Vi arbejder agilt samtidigt med, at vi leverer til tiden. Det betyder for dig, at du som tekniker har handlefrihed og kommer tæt på forretningen. Du kan se frem til den en spændende hverdag, hvor tæt samarbejde er centralt for at sikre, at vi gør en forskel.

Kvalitetsbevidst tekniker med drive

Vi forestiller os, at du har en relevant it-faglig baggrund og har minimum to års praktisk erfaring med at udvikle og vedligeholde infrastruktur. Du har prøvet at arbejde med Microsofts serverteknologi samt PowerShell og forstår at formidle teknikken. Desuden trives du med at nørkle med tekniske løsninger.

Som person er du en teamspiller, der er positiv og har lyst til at samarbejde med dine kolleger. Du har et stort drive og et godt humør, hvor du kan balancere drift og udvikling i en dynamisk hverdag med flere bolde i luften. Du har et højt servicegen og er i stand til at levere løsninger til den aftalte kvalitet. Endelig motiverer det dig at komme i mål med opgaverne og være tæt på forretningen.

Desuden taler og skriver du dansk.

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du kan kommunikere med netværksteknikere og har erfaring med Microsoft Exchange.

Vi arbejder med sikkerhedsklassificerede projekter, og derfor skal du som medarbejder i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 8943 2000 og spørge efter efter Søren Vorgod, Senior Project Manager. Vi behandler ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Arbejdsstedet er i Karup. Vi glæder os til at høre fra dig.


Siden vi skrev vores første linje kode i 1985, er det privatejede Systematic A/S vokset til et internationalt softwarehus med over 900 kollegaer med 27 forskellige nationaliteter, fordelt på kontorer i 12 lande og med kunder verden over. Vores mål er enkelt: At forbedre verden med exceptionel software. Vi leverer software og systemløsninger til kunder inden for den offentlige sektor, sundhedssektoren, forsvaret, politiet, finanssektoren og serviceerhverv, og der er over 1.000.000 brugere rundt om i verden. Vi arbejder på et fundament af tillid, hvor vi har frihed og ansvar til at træffe beslutninger i vores hverdag. Vi brænder for at gøre en forskel, og vi tør udfordre teknologien, hinanden og os selv. Som nyansat i Systematic bliver du budt velkommen af hjælpsomme kolleger, og du kan se frem til både mentorordning og al den støtte, du har brug for. Det er sammen, vi kan udvikle og indfri dit potentiale og gøre Systematic endnu bedre.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Karup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.