Find job

Brænder du for ny teknologi? IT-specialist

Hos Arla Foods er vores glødende interesse for ny teknologi en forudsætning for at få forretningen til at vokse og nå vores mål. Som en drivkraft i virksomheden kombinerer du en teknisk tankegang med kvalitetsbevidsthed og ønsket om at stå i spidsen for vores fortsatte udvikling.

Vil du være med til at udvikle og vedligeholde vores setup af produktions-IT på et top-moderne driftssted? Så har du nu muligheden for at blive vores nye specialist til produktions-IT på ARINCO i Videbæk. Vi beskæftiger 318 medarbejdere og producerer mælkepulver og Child Nutrition-produkter til hele verden og er et forretningsområde for Arla Foods med høj strategisk bevågenhed. Du kan se frem til et varieret job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en virksomhed, der konstant er i bevægelse.

IT-specialist – med innovativ forretningsforståelse

Du kommer til at lede projekter og designe løsninger, der skal understøtte produktionens IT bedst muligt. Du er således med til at videreudvikle, vedligeholde, supportere og dokumentere IT-miljøet, hvor du løser opgaver lige fra brugersupport til kompleks programmering og konfigurering af hardware. I den sammenhæng indgår du ofte i tæt samarbejde med Arlas centrale IT-afdeling, samt leverandører. Du kan se frem til en stor kontaktflade både internt og eksternt. Virksomheden er en af Danmarks førende på teknologi-området, hvilket betyder, at der er mulighed for løbende efteruddannelse i nye systemer og teknologier.

Bred viden om IT-systemer og -infrastruktur

Du har en baggrund som datamatiker eller lignende, og det er en fordel, hvis du har erfaring med produktions-IT og kender til begreber såsom MES, S88 og S95. Det vil ligeledes være et plus, hvis du har kendskab til Windows Server, Microsoft SQL Server samt VMWare-miljøet og kan nikke genkendende til teknologier som Wonderware AOS, T-SQL, OPC, MII/SAP, aspx, JavaScript og .NET-miljøet generelt. Med din udadvendte og hjælpsomme natur har du nemt ved at samarbejde med dine forskellige kontakter. Du har et godt overblik, og du arbejder selvstændigt med dine opgaver, som du ikke slipper, før de er fulgt helt til dørs. Har du erfaring med at lede IT-projekter, vil det også være et plus. Endelig kan du begå dig på engelsk i både skrift og tale.

Ansøgning og kontakt

Vi indkalder til samtaler løbende så fremsend din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til IT-Manager Benny Brogård på tlf. 99 94 20 79. Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set annoncen.


Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Videbæk

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.