Find job

IT-Infrastruktur administrator til Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen søger en serveradministrator til at sikre driften af hovedsaglig Microsoft-baserede infrastruktur, som servicerer Sundheds- og Ældreministeriet, samt en del institutioner under ministeriet.  

Om os  

Opgaven er placeret i Afdelingen for Infrastruktur Og Support (IOS). I afdelingen er vi 39 medarbejdere, der yder daglig it-understøttelse af den offentlige sundhedssektors kunder, herunder supporterer ca. 2500 medarbejdere under Sundheds- og Ældreministeriet, der til daglig benytter it som centralt redskab til at udføre deres arbejdsopgaver. Der er høj fokus på leverance af stabile og effektive driftsydelser. Derudover er informationssikkerhed en vigtig del afdelingens leverancer og udvikling.  

Dit arbejde  

Den primære opgave for vores kommende IT-Infrastruktur administrator, er at vedligeholde og udvikle vores MS-baseret server-infrastruktur og VMware-platformen. Der vil være et tæt samarbejde med forretningsområder ift. at konfigurere og tilpasse systemer til deres behov. Specielt inden for Windowsserver-teknologier og samspillet mellem Vmware og Storage er der et stigende behov for at konsolidere og drifte Sundhedsdatastyrelsens infrastruktur. Der skal derudover arbejdes på et framework for hvilke forudsætninger og forhold der skal være på plads, for at kunne automatisere server OS-udrulning.  

Opgaverne består af:  

  • Drift og administration af Windows-servermiljø og VMware.  
  • Indgå i vagtordning for overvågning af infrastrukturen, inden for normal arbejdstid.  
  • Integration af systemer mod Active Directory.  
  • Sikre drift stabiliteten og oppetid af Windows-miljøerne og VMware.  
  • Det forventes du kan sætte dig ind Enterprise storage administration og capacity management.  
  • Se konstruktivt på hvile drift procedure der kan automatiseres og hvordan.  
     

Dine kvalifikationer  

  • Du har nogle års dokumenteret erfaring med Microsoft serveradministration, eller er nyuddannet inden for teknisk it-administration, er opdateret med ny viden om best practices inden for drift, og føler dig hjemme i Windows.  
  • Du har en veludviklet forståelse for principper og praksis for virtualisering, overvågning, data- og netværks-kommunikation, opbygning af computersystemer, sikkerhed og dokumentation.  
  • Du har erfaring med flere af følgende teknologier/sprog/protokoller: PowerShell, SCCM, Check_MK (eller lignende), AD, DNS, SMTP, Kerberos, LDAP og NTP.  
     

Vores forventninger til dig  

  • Du er en dygtig og grundig tekniker.  
  • Du har en serviceminded natur, og du er interesseret i at opbygge viden om Sundhedsdatastyrelsen og de grupper, som vi betjener.  
  • Du er nysgerrig og interesseret i at udvide din tekniske horisont.  
  • Du har ambitioner om høj oppetid, højt patchniveau, grundig privilegieadskillelse. Fx arbejder du fleksibelt og med høj fokus på dokumentérbar mapning fra bruger, til konto, til privilegie/gruppe, til den bagvedliggende ressource.  
  • Du fejlsøger i stedet for at reboot'e. Således er du ikke bange for at gribe til event/syslog-gennempløjninger og lignende.  
  • Du ser vigtigheden af vidensdeling, fyldestgørende dokumentation og kan formidle din faglige viden i et klart og tydeligt sprog på forskellige niveauer, fra 1. line til ledelse.  
     

Vi tilbyder  

Vi tilbyder spændende og udviklende arbejdsopgaver i en virksomhed med engagerede og dygtige kolleger. Derudover er vi en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vi er centralt beliggende i København og har fri parkering.  

Om ansættelsen  

Du bliver ansat efter den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende it-medarbejdere.  

Der er tale om en varig fuldtidsstilling.  

Kontakt os gerne  

Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte afsnitsleder Vahid Raben på tlf.: 32 68 92 02.  

Er du interesseret?  

Klik på "Søg jobbet her" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne 32-34.  

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Bedre sundhed gennem brug af data og stærk digital sammenhæng i sundhedsvæsenet

Sundhedsdatastyrelsen arbejder for at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt til forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet. 

Vi er ca. 220 medarbejdere og har et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer. Vi har høje ambitioner for brugen af data og digitale løsninger i sundhedsvæsenet og stort fokus på ledelse og udvikling af alle ansatte, så vores kompetencer kan komme i spil til gavn for det danske sundhedsvæsen.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.