Find job

CTO

Er du MV-Nordics nye CTO, der brænder for det teknologisk banebrydende såvel som for at lede, udvikle og engagere dine medarbejdere?

Vi søger en ny ambitiøs CTO til vores udviklingsafdeling, hvor du får en strategisk og central rolle i produktudviklingen af læse- og skrivestøttende software til ordblinde børn, unge og voksne i Norden.

Din primære mission bliver at sikre virksomhedens position som førende inden for læse- og skrivestøttende software. Derfor er det essentielt, at du er visionær og strategisk tænkende, og at du kan engagere dine medarbejdere til at realisere dine visioner.

Stillingen

Du får ansvaret for en afdeling med i alt 25 medarbejdere med specialistkompetencer inden for eksempelvis software- og webudvikling, pædagogik, didaktik, sprogteknologi og UX Design.

Du bliver en del af en professionel ledergruppe og får reference til vicedirektøren. Derudover kommer du til at indgå i et ambitiøst og dedikeret miljø med medarbejdere, som over en mangeårig årrække har opbygget stor erfaring med og viden om it-baserede hjælpemidler og værktøjer til ordblinde.

I MV-Nordic omfavnes den agile tankegang og de fordele, det giver i et niche-softwaremarked, og det forventes, at du deler den samme filosofi.

Du er empatisk, søger høj medarbejdertilfredshed og kan dermed fastholde vores dygtige medarbejdere og tiltrække nye.

Ansvarsområder

Som CTO hos os vil du blandt andet få ansvaret for at:

  • udvikle virksomhedens tekniske vision, bl.a. ved fokus på arkitektur
  • lede og udvikle medarbejderne i afdelingen
  • sikre høj motivation og tilfredshed blandt dine medarbejdere
  • sikre, at de rette produkter rammer markedet på rette tidspunkt
  • sikre fremdrift i produktudviklingen og at deadlines overholdes
  • kommunikere og samarbejde med salgsselskaber i Norge og Sverige
  • indgå i og bidrage til virksomhedens ledelse
  • være med til at sætte virksomhedens retning
  • budgettere og afrapportere i forhold til udviklingsafdelingens aktiviteter
     

Kandidaten

Vi forestiller os en person, der har en teknisk baggrund samt solid erfaring med at lede tekniske udviklingsteams, og som trives med at motivere og udvikle den enkelte medarbejder:

  • Du er struktureret og samtidig handlekraftig.
  • Du er forretningsorienteret og forstår kundernes behov.
  • Du er social af natur.
  • Du er drevet af at have indflydelse på den store helhed og skabe succes sammen med medarbejderne.
  • Du er god til at kommunikere og bygge bro til virksomhedens øvrige afdelinger.
  • Du er nærværende som chef.
     

Vi tilbyder

  • Direkte indflydelse. Kort vej fra tanke til handling.
  • En inspirerende hverdag, hvor du mærker, at produkterne gør en vital forskel for ordblinde slutbrugere
  • Sparringsmuligheder med de it-udviklingsansvarlige fra andre virksomheder i vores hovedkoncern, Vitec Software Group.
  • Uformel omgangstone
  • Stærkt socialt sammenhold
  • Frokostordning, massageordning, sundhedsforsikring og mulighed for 7 ugers ferie.
     

Virksomheden

I mere end 25 år har MV-Nordic leveret læse- og skrivestøttende software til den skandinaviske undervisningsverden. Vores værktøjer hjælper ordblinde og læseusikre mennesker med fx at tage en uddannelse og passe deres job. Vi er stolte leverandører af Undervisningsministeriets specialpædagogiske støtte (SPS) til uddannelse, og vi er mangeårig skandinavisk samarbejdspartner for LEGO® Education. Vi har hovedkontor i Odense og datterselskaber i Norge og Sverige.

Siden 2017 er vi en del af Vitec Software Group, der har hovedsæde i Umeå. Vitec-koncernen beskæftiger ca. 600 medarbejdere, heraf omkring 200 i Danmark. 

Læs om MV-Nordic og Vitec Software Group her.

Kontakt

Stig E. Jönsson
Partner & Headhunter
Young Global Talents
Mail: stig@youngglobaltalents.com
Mobil  22 95 76 90

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Odense

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.