Find job

Applikationsekspert

Bliver du motiveret af at være den, man går til med tekniske spørgsmål? Kan du indsamle, analysere og omsætte data til praktisk viden og tiltaler det dig at være bindeled mellem R&D og salg? Så er du måske Danfoss Residential Heatings nye applikationsekspert inden for mekaniske radiator termostater samt tilbehør. Du bliver en del af et team bestående af kompetente og engagerede teknikere, der yder teknisk support til en stærk forretningsenhed i vækst, hvor energioptimering og urbanisering er drivkraften. Du får base i enten Silkeborg, Nordborg eller Vejle og kan forvente ca. 30 rejsedage om året.

Den tekniske ekspert, der hjælper vores stærke internationale team af salgsingeniører og produktchefer

Din mission bliver at arbejde tæt sammen med produktchefer og andre interessenter over hele verden. Her vil du skulle understøtte dem ved tekniske problemstillinger, som kræver kendskab til produkterne og samspillet mellem dem i varmeinstallationer. Herudover kommer du også til at planlægge, forberede, organisere og følge op på fieldtests, hvor den tekniske data skal analyseres og omsættes til praktisk viden. Du bliver en nøgleperson i forhold til at udvikle undervisningsmateriale og undervise både internt og eksternt. Med din tekniske indsigt og viden inden for vandbaserede opvarmningssystemer fungerer du som produktekspert for internt salg og som support og direkte kontaktperson for eksterne virksomheder. Af andre ansvarsområder kan nævnes:

  • Gennemføre performance analyser på nye og eksisterende produkter
  • Sikre, at applikationsviden anvendes i nye produkter
  • Løse problemer i marken (yde support på stedet, når der opstår problemer)
  • Bidrage med ekspertise inden for indsamling og analyse af data
     

Ingeniør eller tekniker, der kan omsætte kundeindsigt til produkter

Vi forventer, at du er en erfaren servicetekniker/installatør eller lignende inden for varme og ventilationsområdet, herunder også maskiningeniør. Du har flere års praktisk erfaring inden for vandbaserede opvarmningssystemer, særligt inden for hydraulisk balance. Med din brede faglige viden inden for varmekilder såsom fjernvarme, solvarme, varmepumper, gas- eller oliefyr optimerer du let systemer og produkter. Du bevæger dig rundt i organisationen med autoritet, og du er ikke bange for at træffe selvstændige beslutninger i dit daglige arbejde. På det personlige plan er du udadvendt, kvalitetsbevidst og meget målrettet. Du kan håndtere at have flere bolde i luften og er i stand til at tage beslutninger, du kan stå ved, selv i pressede situationer. Derudover kan du levere opgaver til tiden, er konsekvent og ikke mindst proaktiv i alt hvad, hvad du gør. Slutteligt taler og skriver du godt engelsk. 

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet,er du velkommen til at kontakte Director Portfolio & ERC, Hans Erik Larsen på tlf. +45 7488 8023.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Nordborg, Silkeborg, Vejle

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.