Find job

IT-arkitekt med teknisk drive

Vil du arbejde på at videreudvikle på en moderne rådgivningsplatform? Brug din erfaring i en ny afdeling med fokus på strategisk vigtige end-2-end processer, som bruges af bankrådgivere i Danmark, Sverige og på Færøerne.

Træd ind i et stærkt fagligt miljø

Du bliver en del af vores Advisory & Credit-afdeling – en ny afdeling, som du sammen med dine kolleger vil være med til at sætte rammerne for. Vi er fordelt på 3 lokationer i hhv. Ballerup, Helsingborg og Warszawa, og dit primære arbejdssted vil være Ballerup. Her bliver du mødt af 32 dygtige it-udviklere, forretningsudviklere og testere, som arbejder efter agile principper.

Skab merværdi med et nyt rådgivningsunivers

Hos SDC får du en hverdag præget af nytænkning og innovation i spændingsfeltet mellem bankverdenen og it. Vi har gennem de seneste år arbejdet på en ny rådgivningsplatform, som bruges af bankrådgivere i dialogen med deres kunder på tværs af banker i Danmark, Sverige og på Færøerne. Netop fordi vores platform bruges af vores kunder i deres dagligdag, har vi fokus på end-2-end løsninger, som skaber merværdi for kunderne.

Bliv ledelsens tekniske sparringspartner

Som arkitekt er du med til at udvikle vores rådgivnings- og kreditproces, når du bidrager til og er med til at løfte vores tekniske road map. Du får en rolle, hvor du både udarbejder tekniske analyser omkring integrationer, men også er med til at opsætte nye tekniske miljøer. Din hovedopgave bliver at deltage aktivt i afdelingens projekter samt fungere som teknisk sparringspartner for ledelsen i forbindelse med både løbende projekter og nyudvikling.

Du kan se frem til en hverdag, hvor du:

  • foretager tekniske analyser og afklaringer
  • driver og faciliterer strukturerede teknologiske forbedringsinitiativer ifm. nye løsninger
  • sikrer en sammenhængende løsning på tværs af applikationer i kredit- og rådgivningsprocessen
  • skaber overblik over og indsigt i områdets mange tekniske integrationer
  • står for opsætning af miljøer samt konfiguration af rådgivningsuniverset for nye kunder.
     

Få en bred kontaktflade

En udfordring i jobbet bliver at skabe struktur og overblik over den nuværende arkitektur, samtidig med at du løbende er med til at udvikle nye funktionaliteter i en relativt stor applikation. Du kommer til at navigere i en kompleks virksomhed med en omfattende systemportefølje, hvor du er i dialog med både interne kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Analytisk og løsningsorienteret IT-arkitekt

Da du indgår i tæt samarbejde med mange forskellige interessenter, er det essentielt, at du er god til at kommunikere og forstår at dyrke positive relationer. Din opsøgende natur gør dig vedholdende i forhold til at opsøge den information, du skal bruge for at komme videre i dine projekter. Med dit stærke kundefokus har du øje for hele processen, så du leverer solide løsninger inden for tid og budget.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har en relevant længerevarende uddannelse
  • har erfaring med arkitektur på komplekse systemer med mange integrationer
  • har erfaring med IT-projekter og metoderne omkring agil udvikling
  • har styr på teknologier og værktøjer på Java-platformen (J2EE, Webservices m.m.)
  • forstår at anvende arkitekturmetoder i praksis, fx UML
  • taler og skriver engelsk flydende.


Ansøgning og kontakt

Er du blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen og SDC, er du velkommen til at give Anders et ring. Vi ser frem til at modtage dit CV og uddannelsespapirer samt kort motiverende cover letter.

I mellemtiden kan du læse meget mere om SDC her: https://www.sdc.dk/

Ansøgningsfrist:

13. august 2018

Stillingskategori:

Informationsteknologi

Afdeling:

Advisory & Credit

Kontaktperson:

Afdelingsleder Anders Dall

Telefon:

+45 5170 0325

Stillingsbetegnelse:

IT-arkitekt med teknisk drive

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.