Find job

Til vores Sundhedslogistik-team søger vi en softwareudvikler / arkitekt

 

Har du en professionel it-baggrund og lyst til at udvikle it-løsninger på et højt fagligt niveau? Så er vi klar til at byde dig velkommen hos CGI i Aarhus

Din kommende arbejdsplads

Hos CGI prioriterer vi vores ambitioner om at vokse og samtidig være kundernes fortrukne leverandør af it-løsninger. Vi har adgang til nogle af verdens mest avancerede og gennemtestede teknologier som vi bl.a. benytter i vores Healthcare-afdeling, som Sundhedslogistik-teamet er en del af. 

CGI´s leverancemodel fordrer et tæt samarbejde med de offentlige kunder, partnere og CGI´s leveranceteam. Sundhedslogistik-teamet består af 14 medarbejdere, der hovedsagelig arbejder fra vores lokation i Aarhus. Vi lægger stor vægt på trivsel i et miljø, hvor mange former for faglighed arbejder sammen.

Dit kommende job

Som softwareudvikler/arkitekt arbejder du tæt sammen med leveranceteamet, og du har selvstændige opgaver i den samlede udviklingsproces, som bl.a. indebærer:

  • Analyse, design og specifikation af it-løsninger for understøttelse af kundens forretningsbehov
  • Udvikling af det specificerede
  • Bidrag til test, udvikling og aflevering af komplet løsning
  • Vedligeholdelse og support af den udviklede løsning
     

Derfor vælger vi dig

  • Du har minimum 3 års erfaring med udvikling og gerne inden for indkøb og logistik
  • Du har gerne erfaring med udvikling på Progress platform eller lignende
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til en eller flere af følgende teknologier og værktøjer: Progress, Java, JavaScript, .net, Angular2, Google Material Design, MS SQL
  • Du har erfaring med analyse, design og programmering 
  • Du trives med agil udvikling og har kenskab til SCRUM, da teamet arbejder 100 % efter SCRUM-modellen 
  • Du kan lytte til og forstå vores kunder, deres udfordringer og behov for løsninger
  • Du er en holdspiller, der samarbejder og sparrer med dine kolleger for at opnå de bedste resultater 


Du er en tillidsvækkende person, der brænder for softwareudvikling og finder det motiverende at skabe kvalitetsløsninger i samarbejde med teamet og kunden. 

Hos CGI tilbyder vi hele pakken og lidt mere

Arbejdsglæde er altafgørende for både trivsel og succes. Derfor tilbyder vi i CGI ikke blot en god løn, men også attraktive arbejdsforhold. 

  • Du bliver en del af en global virksomhed i et team med nogle af landets dygtigste og mest erfarne medarbejdere på sundheds-it-området
  • Struktureret kompetence- og karriereudvikling
  • Velordnede processer og rammer for arbejdet
  • Medejerskab af verdens 5. største it-virksomhed gennem CGI Share Purchase Program
  • Stor fleksibilitet i forhold til planlægning af dit arbejdsliv
  • Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineforhold og en initiativrig aktivitetsforening 


Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte Director Jette Jønck på tlf.: +45 60540999 eller mail: jette.jonck@cgi.com
Arbejdssted: Aarhus
Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgningsfrist: Løbende rekruttering - ansættelse hurtigst muligt
Hjemmeside: http://www.cgi.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.