Find job

IT-ansvarlig til Løvbjerg Supermarked i Horsens

For vores kunde, Løvbjerg Supermarked i Horsens, søger vi en alsidig og serviceminded IT-ansvarlig.

Til at varetage ansvaret for den samlede IT-infrastruktur søger vi en erfaren, selvkørende og udadvendt kollega. Du kommer til at arbejde tæt sammen med eksterne leverandører om drift og udvikling af forskellige systermer, herunder hostede servere, telefoni, datalinjer m.m.

Du vil med udgangspunkt fra hovedkontoret i Horsens få til opgave at servicere hele organisationen med drift og vedligeholdelse af alle IT-relaterede arbejdsredskaber lige fra pc’er og mobiltelefoner til alarmsystemer, POS, kortterminaler, videoovervågning, overvågning af kølesystemer og den samlede bagvedliggende IT-infrastruktur. Har du endvidere viden om Dynamics NAV 2009 og erfaringer med tilretninger i dette, er det kun en fordel.

Løvbjerg Supermarked består at 16 supermarkeder beliggende i Jylland og på Fyn, hvorfor nogen kørsel til virksomhedens lokationer må forventes.

I Løvbjerg Supermarked bestræber de sig på at yde den bedst mulige service til brugerne – de søger derfor en kollega med et betydeligt engagement og en ægte interesse i at hjælpe alle brugere med de forskellige IT-udfordringer, de møder i dagligdagen. Det forventes, at du arbejder meget selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og har en serviceminded, positiv og humoristisk tilgang til tingene.

Du har sandsynligvis erfaring med lignende stilling og føler dig klar til et større og bredere ansvar. Du har sikkert også erfaring i rollen som projektleder på IT-projekter og forstår vigtigheden af, at der holdes et skarpt øje på projekter, og at der dokumenteres og følges op.

Primære opgaver:

  • At sikre 24/7 adgang til alle systemer
  • Support af brugere på alle systemer
  • Kontakt til eksterne partnere (Serverdrift, MPLS, POS m.m.)
  • Forhandling og indkøb af IT – HW, SW og driftsaftaler
  • Udviklingsopgaver og projektledelse.
     

Hvem er Løvbjerg Supermarked?

Løvbjerg vil gerne gøre det let for dig at foretage alle dine indkøb ét sted. Vi har alle basisvarer til fast discountpris og et stort og bredt udvalg af økologiske, glutenfri, sukkerfri, nøglehulsmærkede og miljømærkede varer til fast lav pris.

Løvbjerg Supermarked er i dag Danmarks største familieejede supermarkedskæde med 16 supermarkeder fordelt over det meste af Jylland samt Fyn. De beskæftiger ca. 800 medarbejdere, hvoraf de 25 er placeret på hovedkontoret i Horsens.

Du kan læse meget mere om Løvbjerg Supermarked her.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Horsens

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.