Find job

Koncern IT søger medarbejdere til Region Sjællands Overvågningscenter

Har du flair for struktur og et skarpt øje? Kan du holde flere bolde i luften i spidse situationer, hvor alle alarmer ringer? Så er du måske vores nye kollega i Region Sjællands Overvågningscenter.

Region Sjællands Overvågningscenter holder øje med hele infrastrukturen og driften i Region Sjælland inkl. Sundhedsplatformen, som er det fælles patientjournalsystem mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Overvågningscenteret er i dag bemandet med fem medarbejdere, som indenfor normal arbejdstid overvåger infrastrukturen i regionen. Funktionen er i gang med at blive udvidet til en 24/7 bemanding, og derfor søger vi en ny kollega.

Du kan se frem til følgende opgaver

  • Holde øje med kritiske alarmer via skærme
  • Sikkerhedsevents på infrastrukturen
  • Følge op på sager med en høj prioritet hos kollegaer
  • Dispatch af sager til kollegaer og samarbejdspartnere
  • Eskalering af sager til bagvagter, nogle gange skal der specialister til at løse opgaven
  • Tilretning af overvågninger og bidrage med forslag til forbedringer
  • Eskalation af sager til leverandører, når udfordringer skal løses med dem
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation på systemer, aktion cards mv. for at sikre en stabil drift og hurtig udbedring af fejl
  • Bindeled mellem onsite support og drift, for at sikre en hurtig opgave løsning for vores brugere
  • Samarbejde med Region Hovedstadens driftsvagt i forbindelse med fejl på Sundhedsplatformen.
     

Vi tilbyder

Et spændende job med alsidige opgaver i en kompleks infrastruktur, hvor der er mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Vi er en udviklingsorienteret it-afdeling, hvor du bliver en del af infrastrukturservicesteam. Du skal trives med at servicere egne kollegaer, institutioner, sygehusene, forvaltninger og afdelinger i et kunde/leverandør forhold, hvor du får en stor grad af decentralisering af såvel ansvar som kompetence.

Din profil

  • Uddannet it-supporter eller relevant erfaring fra tidligere ansættelse
  • Erfaring med overvågning og supportopgaver
  • Højt fagligt engagement og gode samarbejdsevner
  • En agil tilgang til livet – du tager bestik af situationen og kan tilpasse dig forandringer hurtigt.
     

Dine kvalifikationer

  • Du har gode analytiske evner og kan tænke stort, men stadig levere den gode stabile og rigtige løsning.
  • Du kender begreber som ITIL, dokumentation, samarbejde på tværs, ansvarlighed og kommunikation.
  • Du er ansvarlig, god til at samarbejde, faglig stærk og giver gerne din mening til kende.
  • Du er skarp i både skriftlig og mundtlig kommunikation.
     

Organisation

Koncern IT er Region Sjællands centrale it-afdeling med ca. 280 medarbejdere. Din arbejdsplads vil være moderne kontorfaciliteter i Ringsted. IT Infrastruktur er en enhed under IT Drift, og vi består af 34 medarbejdere, funktionschefen og to teamledere.


I Koncern IT arbejder vi efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til at vi får FLER gode arbejdsdage.

Yderligere information

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne for ny løn.

For yderligere spørgsmål kan du kontakte Infrastruktur services teamleder Jannie Klang, 40 10 50 42 eller Infrastruktur chef Kenneth Mogensen, 20 68 95 93.

Ansøgningsfristen 16.08.18.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Kontaktperson(er):

Navn: Kenneth Volmer Mogensen
Stilling: Funktionschef
Email: kvm@regionsjaelland.dk
Telefon: 20689593

Navn: Jannie Klang
Stilling: Teamleder
Email: jankl@regionsjaelland.dk
Telefon: 40105042

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ringsted

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.