Find job

Erfaren projektleder og sparringspartner for udviklingschefen

I Formpipe Software udvikler vi vores egne softwareprodukter og -løsninger, som vi implementerer hos vores kunder.  Vi har mange års erfaring med og dyb indsigt i forretningsgange, arbejdsrutiner og udfordringer i ministerier, styrelser, kommuner, regioner samt en række kategorier af private virksomheder i Danmark og Sverige. I divisionen ’Tilskud’ bruges vores løsninger især til automatisering og effektivisering af arbejdsprocesser inden for den offentlige sektor med det formål at frigøre knappe ressourcer, så det er muligt at fastholde et højt serviceniveau over for borgerne. Du kan læse mere om Formpipe her.

Vi er på udkig efter en erfaren og kundeorienteret projektleder til en nyoprettet stilling, som kan sikre overblikket over vores projektportefølje og som kan drive de vigtigste projekter med vores største kunder.

Jobbet

Du vil få rig mulighed for at sætte dit eget præg på rollen, men vi forestiller os, at du får en væsentlig styrende rolle i at koordinere den samlede fortløbende leverance til vores største kunde, suppleret med mindre projekter til øvrige kunder. Du får et nært samarbejde med udviklingschefen og indgår i ledergruppen for udviklingsafdelingen, hvor du bl.a. bidrager med din indsigt fra kunderne og deltager i prioriteringen af leverancerne og i produktudviklingen af eksisterende og fremtidige produkter.

Projekterne består af en blanding af nyudviklingsprojekter og opgraderinger. Et typisk projekt kan have et udviklingsomfang på 3-6 måneder for et SCRUM udviklingsteam, men kan også være væsentlig større.

Opgaverne

Arbejdsopgaverne er alsidige og hverdagen er afvekslende, men der er selvfølgelig også administrative opgaver ved siden af projektopgaverne, som f.eks. udarbejdelse af statusrapporter og faktureringsgrundlag.

  • Du varetager projektprocessen end-to-end - fra deltagelse i tilbudsarbejde og behovsafdækning til leverancen er afleveret til kunden, og supporten overtager ansvar for den videre servicering
  • I arbejdet med vores største kunde varetager du den overordnede koordinering af alle de løbende udviklingsleverancer og er et fast ankerpunkt i dialogen med kunden, supporteret af udviklingschefen og divisionsdirektøren
  • Selvstændigt end-to-end ansvar for leveranceprojekter til øvrige kunder.
     

Kompetencer

  • Du har flere års erfaring med projektleverancer til eksterne, meget gerne offentlige, kunder og du kan dit projektledelseshåndværk
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Vores kunder er primært danske, men vi arbejder med fast offshore underleverandør, hvorfor engelsk er en forudsætning.
  • Du er erfaren i mødet med kunden, hvor du forstår at skabe gode langvarige relationer og en værdifokuseret og udviklende dialog med kunden.
  • Det er en fordel hvis du mestrer spændingsfeltet mellem agil softwareudvikling på den ene side og kundernes behov for indsigt og transparens på den anden side. Vi kalder det ’at have kommercielt fokus’.
  • Som person hviler du i dig selv, du bevarer roen under pres og du kan støtte dine kolleger i deres udvikling. Du er robust og vedholdende når tingene bliver svære, og du kan sige fra – også når du er presset.
  • Du mestrer den gyldne balance mellem at kunne sætte dig i respekt og kunne bøje af, når det er nødvendigt - og du er klog nok til at vide hvornår du skal gøre hvad.
     

Det med småt

Vil tilbyder naturligvis en attraktiv lønpakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring, en fornuftig work/life-balance, og så har vi et tip-top fitnessrum i kælderen og en meget aktiv medarbejderforening. Vi laver også en masse forskellige ting sammen – der er fester, biografture og selvfølgelig fredagsbar.

Yderligere information

For mere information om stillingen kontakt venligst divisionsdirektør Stig Riemer på stig.riemer@formpipe.com eller på via 33 25 65 55.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.