Find job

.NET-udvikler til EDI

Brænder du for at være med til at udvikle effektive og fleksible løsninger indenfor EDI og integration? Så har vi det rigtige job til dig.

KMD EDI har en central rolle i Danmark som rådgiver og leverandør af professionelle og bæredygtige integrationsløsninger indenfor handel og sundhed for både private og offentlige kunder.

Vi er i gang med en løbende omlægning og udbygning af vores løsninger til nye moderne værktøjer og driftsmiljøer. Du bliver en vigtig spiller i omlægningen og får mulighed for at påvirke den overordnede arkitektur og de valgte løsninger.

Du kommer til at arbejde sammen med 35 kollegaer i KMD's EDI-afdeling, der har ansvar for rådgivning, udvikling, levering og drift af professionelle EDI- og integrationsløsninger både til det private og offentlige marked. Vi har en ambition om at være den foretrukne leverandør i et konkurrencepræget marked. Og det er den ambition, du kan være med til at føre ud i livet.

Om jobbet

I det daglige kommer du til at arbejde i et bredt team, hvor mange forskellige kompetencer skal spille sammen om specificering, udvikling og drift af løsninger - og hvor åbenhed og dialog mellem udviklere, konsulenter og kunder er i centrum.

Du kommer til at arbejde med alle elementerne i udviklingsprocessen fra det overordnede forretningsniveau og kravspecificering til løsningsdesign, udvikling, test og implementering – enten som selvstændig konsulent på mindre kunderelaterede opgaver eller som projektdeltager i større projekter.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling af vores nye EDI- og integrationsløsninger i tæt samarbejde med teamet
  • Involvering i hele processen fra analyse og design til QA og release
  • 3. level driftssupport
     

Men du kommer også til at:

  • Vedligeholde vores eksisterende EDI-løsninger
  • Deltage i kunde- og leverandørmøder i relation til udviklingen
  • Arbejde struktureret med fejlfinding og test
  • Sikre løsningsdokumentation og videndeling derom
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en længerevarende uddannelse som datalog, ingeniør eller lignende og har 4 eller flere års erfaring med udvikling af forretningskritiske løsninger i .NET.

For at passe til stillingen har du:

  • Erfaring med udvikling af løsninger i .NET og C# og MS SQL
  • Kendskab til med ASP.NET, WCF samt agile udviklingsmetoder
  • En fordel, hvis du har arbejdet med integration inden for sundhed eller handel
     

Som person er du initiativrig, fleksibel, selvstændig og bevidst om dine egne kompetencer og begrænsninger. Vi forventer, at du kan bevare overblikket, have flere bolde i luften samtidig og nå i mål, inden dagen er omme. Vi ønsker en kollega med en positiv indstilling til en foranderlig verden, og som har lyst til at arbejde i en stor og international virksomhed.

Du fokuserer på muligheder, effektive løsninger og er vant til at overholde deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten. Endvidere udviser du stor ansvarlighed og forstår vigtigheden af høj kvalitet i de løsninger, der sættes i drift.

Love it_Live it

KMD er Danmarks største, sjoveste og mest seriøse legeplads for it-talenter. Vi er 1.000 it-specialister, der arbejder med Java, Microsoft, Mainframe, SAP, arkitektur, test og projektledelse. I KMD er vi ligeglade med, hvor du får dine gode ideer. Bare du deler dem med os. Er du klar til at logge på dit livs stærkeste netværk?

Vil du vide mere?

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat – så hold dig ikke tilbage, hvis du mener, at det er dig!

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingsleder Kåre Werner Storgaard på telefon 41 99 11 03.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Ballerup, Aalborg og Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.