Find job

Intern NAV-systemudvikler til dynamisk handelsvirksomhed

Brænder du for at arbejde med moderne og komplekse systemer, og har du lysten og evnerne til at opgradere hele organisationen til en NAV 2018 on-premise løsning?  

Har du lysten til at håndtere implementeringen af et internationalt datterselskab i den fælles løsning? Så søger vi netop nu en forretningsorienteret NAV udvikler til en international handelsvirksomhed med et af branchens bedste ERP systemer. 

Virksomheden

Vores kunde er blandt Europas førende grossistvirksomheder i sin branche. Virksomheden er aktiv på det europæiske marked, hvor virksomheden er repræsenteret med egne datterselskaber i Danmark, Holland, Tyskland, Polen og Ungarn. Virksomheden har et bredt sortiment og er leveringsdygtig i totalløsninger inden for alle områder fra produktets start til slutforbrugeren. Virksomhedens hovedkontor ligger i Odense, og stabsfunktionen IT er placeret i Århus. Virksomheden servicerer deres markeder gennem kundefokuserede løsninger og effektiv logistik. Virksomheden beskæftiger ca. 420 medarbejdere (heraf ca. 200 i Danmark) og omsætter for ca. 2,4 mia. kr. årligt. Kunderne spænder fra mindre grossistvirksomheder til store detailkæder i hele Europa.

Stillingen

IT-afdelingen er kendetegnet ved en flad organisationsstruktur, og du får reference til Group IT Manager. Den primære løsning er lige nu en NAV 2013, som senere skal udskiftes med NAV 2018.  Der er tale om en stor NAV løsning med mange integrationer både internt og eksternt. 

Virksomheden har en række tilkøbte moduler og en målsætning om at blive ”first in class” med en B2B webshop i branchen. Du vil indgå i projekter med udviklingsafdelingen og resten af IT samt samarbejdspartnere og brugere i virksomheden. Du deltager i alle faser lige fra analyse og beskrivelse af nye projekter til implementering og idriftsættelse i tæt samarbejde med kollegaer.   

IT-afdelingen er ansvarlig for systemerne i hele organisationen og supporterer alle virksomhedens IT-løsninger i Danmark og i de europæiske datterselskaber. Afdelingen består pt. af 8 medarbejdere, som arbejder med hhv. infrastruktur og udvikling.  Afdelingen er uformel og gennemsyret af godt sammenhold, hvor alle bidrager til at løse udfordringerne i fællesskab.      

Personen 

  • Du kommer med minimum 3 års praktisk erfaring med NAV udvikling i C/AL. Vi ser dog gerne, at du har mange flere års erfaring med NAV. 
  • Vi ser gerne, at du har kendskab til NAV 2018, Extensions og VS Code eller har lysten til at få det. 
  • Du har applikationskendskab til et eller flere NAV moduler. 
  • Du nyder at have direkte kontakt med kollegerne / brugerne.  
  • Arbejdsopgaverne er primært projektorienterede, men du er fleksibel og hjælpsom mht. den daglige drift. 
  • Du trives i et job med variation i dine arbejdsopgaver, hvor ikke to dage er ens. 
  • Du er helheds- og samarbejdsorienteret. 
  • Du har erfaring fra en international virksomhed og begår dig godt på både dansk og engelsk. 
     

Du har et naturligt drive og engagement, godt humør og fokus på opgaverne. Du er en udpræget selvstarter, og du trives i en omskiftelig hverdag.  For den rigtige person er der tale om en spændende stilling med et stort ansvar og mulighed for at høste værdifulde erfaringer fra en stor NAV løsning i et internationalt miljø. 

Virksomheden tilbyder

En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og et godt socialt arbejdsmiljø. Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Gage forhandles individuelt og vil modsvare dine kvalifikationer og erfaring. Pensionsordning, mobil, hjemmeopkobling og sundhedsforsikring får du naturligvis også.  

Ansøgning og kontakt

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kirsten Volf Brøchner på 28 78 09 23 eller kvb@scr.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.