Find job

AX Technical Lead

Virksomheden

Tempur Sealy International er verdens største sengeleverandør. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører madrasser, justerbare senge, puder og andre søvn- og afslapningsprodukter. På baggrund af en stærk historie og gennembrydende innovation, har virksomheden i dag nogle af de mest ansete brands i industrien, som sælges i mere end 90 lande. Dan-Foam er et datterselskab under Tempur Sealy International. Med beliggenhed i Aarup, mellem Middelfart og Odense, producerer og distribuerer virksomheden madrasser og puder lavet af det patenterede Tempur-materiale, der former sig efter kroppen til gavn for støtte og komfort. 

Stillingen

På virksomhedens danske lokation beskæftiger man ca. 300 medarbejdere. Den internationale IT-afdeling tæller i dag 12 dygtige kolleger i det danske team og yderligere 9 baseret i UK. Du vil få en meget central rolle i virksomhedens IT-organisation, og vil som AX Technical Lead være omdrejningspunktet for virksomhedens komplekse og velfungerende AX-løsning, både ift. drift, support og den fremtidige udvikling af løsningen. Du vil indgå i et velfungerende IT-team, der i høj grad løser opgaver på tværs af koncernens selskaber og samarbejder med den amerikanske IT-afdeling. Du vil have stor indflydelse på virksomhedens systemlandskab, hvor du byder ind med din viden og erfaring. 

Personen

 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det er dog et krav at du har minimum 8 års erfaring fra arbejde med AX og gerne meget mere. Herudover har du: 

  • En dyb forståelse for brugen af SQL i AX 
  • Kendskab til AX integration 
  • Erfaring med Change Management og Code Review/Release 
  • Erfaring med systemadministration i AX 2009 og nyere 
  • Gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale. 
     

Vi ser også gerne at du har erfaring med- eller forståelse for udvikling, således at du kan facilitere udviklingsopgaver, når det er nødvendigt. Som person er du serviceminded, social og nyder at arbejde sammen med andre i en virksomhed med en stærk kultur.  

Virksomheden tilbyder 

En spændende stilling med stor indflydelse på beslutninger om fremtidens AX-setup. En fleksibel arbejdsplads med en aktiv personaleforening der går meget op i det sociale. En lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer. 

Ansøgning

Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Kirsten Volf Brøchner på 28 78 09 23 eller kvb@scr.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarup

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.