Find job

Softwarearkitekt til OSS Udvikling i TDC Group

TDC Group søger en softwarearkitekt, som vil være med til at designe arkitekturen bag fremtidens digitale univers. I afdelingen har vi bl.a. ansvaret for provisionering af TV, bredbånd og telefoni på både fastnet og mobil på tværs af TDC Group. Desuden arbejder vi med backend til disse systemer.

Fokus på innovation, agilitet og brugeroplevelse

Du får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i en ambitiøs afdeling, hvor nøgleordene er agilitet og innovation. Trivsel og socialt samvær vægtes højt sammen med ambitionen om at levere Danmarks bedste brugeroplevelser. Som arkitekt skal du sikre, at vores projekter bliver understøttet af en solid arkitektur og teknologi samt løbende forbedre den. Du kommer til at arbejde i en stor organisation og skal derfor kunne håndtere flere sideløbende projekter og mange interessenter.

Du er god til at nytænke, udfordre og finde utraditionelle løsninger…

Dine personlige egenskaber er også vigtige. Du skal være god til at planlægge din tid, bevare overblikket i pressede situationer, kunne opdyrke gode samarbejdsrelationer til partnerne i projekterne samt være en god sparringspartner for designere og udviklere.

Projekterne er typisk meget tværgående med integration bl.a. til indholdsleverandører og de bagvedliggende tekniske og administrative systemer. Du bør derfor have erfaring med at navigere i et sammensat miljø.

Bliv en del af en innovativ afdeling

I udviklingsafdelingen sætter vi en stor ære i at give plads til, at vi skal udvikle os som team og som individer. Vi arbejder ud fra tesen om, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og for at vi kan levere de bedste produkter og de bedste brugeroplevelser, så skal vores udviklere og projektledere være med til at vise vejen. Sagt på en anden måde - vi prioriterer innovation meget højt, også i hverdagen.

Ansøgning og kontakt

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og ansætter når vi har fundet den rigtige. Send din ansøgning ved at klikke "Søg jobbet her". Du hører fra os inden for 3 uger efter ansøgningsfristen som er den 31. august 2018. Har du spørgsmål, så ring til IT Development Director, OSS Fulfillment, Christian Fuglsang, på 2255 9280.


I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Location Aarhus eller København

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.