Find job

Softwareudvikler til TimePlan

TimePlan Software A/S søger en dygtig softwareudvikler/programmør til vores udviklingsafdeling på hovedkontoret i Aalborg SV.

Dine primære arbejdsopgaver vil være udvikling, kodning, fejlfinding, fejlrettelser og teknisk support af vores eget softwareprodukt, TimePlan. TimePlan benyttes af en lang række detail- og servicevirksomheder i Danmark og udlandet til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR – administration.

Du bliver en del af en spændende og dynamisk udviklingsafdeling, hvor mange af vores udviklere og øvrige medarbejdere har arbejdet med TimePlan i adskillige år.

Dine arbejdsområder vil være:

  • Udvikling til Windows og Web backend-platforme.
  • Fejlfinding og fejlrettelser i eksisterende kode.
  • Analyse, design, kodning, test og dokumentation.
  • Teknisk program- og databasesupport.
  • Andre forefaldende opgaver.
     

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med udvikling på Windows-platform.
  • Har kompetencer indenfor Delphi Object Pascal.
  • Har kendskab til UML og databaseudvikling (gerne MS SQL-server).
  • Har kendskab til webservices (gerne microservices på REST/JS).
  • Muligvis har kendskab til Digital Signatur og/ eller C#/.NET (ville være en fordel, men ikke et krav).
  • Arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Er omhyggelig og detaljeorienteret.
  • Kan overholde deadlines og har evnen til at afslutte.
  • Kan bevare roen og holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Har et godt humør og en positiv tilgang til arbejdet og samarbejdet med kollegaer.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Har uddannelse indenfor softwareudvikling.
     

Vi tilbyder dig:

  • Meningsfulde og udfordrende opgaver, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
  • Mulighed for sparring med kompetente og erfarne kolleger.
  • Et fantastisk kollegialt sammenhold med familievenlige, sociale arrangementer.
  • En dynamisk hverdag, hvor ikke to dage er ens og hvor du selv kan præge dine rammer.
  • Fast ansættelsesforhold på fuld tid på vores hovedkontor i Aalborg SV.
  • Ansættelse i et velkonsolideret softwarefirma med AAA Guldrating og mere end 20 års erfaring.
     

Tiltrædelse snarest.

For mere om TimePlan, besøg venligst www.timeplan-software.com.

Om os

TimePlan er det førende workforce management softwareprodukt til vagtplanlægning, tidsregistrering og HR-administration. Over 400 virksomheder i 25 lande benytter TimePlan og sparer hermed arbejdstimer og lønomkostninger hver dag.  TimePlan hjælper med at overholde lokale overenskomster og sikrer, at alle timer, tillæg og fravær registreres korrekt. Medarbejderne kan se deres egen vagtplan på mobilen via TimePlans Web App, stemple ind og ud af vagter og sende beskeder via beskedsystemet.  TimePlan kan også lægge vagtplanen for dig helt automatisk via modulet Autoplan. Resultatet er et bedre overblik for medarbejdere og ledelse, færre timer brug på administration og mere tid til forretningen, kunder og personale. Den første version af TimePlan blev udviklet i 1995 i samarbejde med HK, Dansk Handel & Service og førende danske detailhandelsvirksomheder. Mange af TimePlans kunder i dag er store, internationale virksomheder med tusindvis af medarbejdere inden for detailhandel, hotel og restauration, lufthavne, forlystelsesparker, service, produktion, omsorg, privathospitaler, m.fl. TimePlan anvendes også af mindre kunder med 10-50 ansatte. Takket være en kontinuerlig og innovativ udvikling i tæt samarbejde med vores kunder sætter TimePlan fortsat standarden på markedet for et stigende antal brancher. TimePlan Software A/S har hovedsæde i Aalborg, Danmark med forhandlere i Norge, Sverige, Finland, England, Tyskland og Holland. Virksomheden er blevet tildelt AAA Gulddiplomet for højeste kreditværdighed og blev listet som den syvende dygtigste IT-virksomhed i Danmark på Computerworlds Top 100 liste i 2017.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte udviklingschef, Finn Harsfort, fha@timeplan-software.com, tlf. 40 98 16 41.

Er du interesseret i stillingen, så send straks din ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du passer ind i rollen som softwareudvikler til TimePlan. Send ansøgning med CV og relevante bilag til jobs@timeplan-software.com.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Aalborg SV

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.