Find job

Digital projektleder

Vi søger en ambitiøs projektleder, der udfordrer vores kunder og projektleder store og små udviklingsprojekter indenfor tid og deadline.

Du får det overordnede ansvar for udvikling af spændende digitale projekter for vores kunder. Du sætter selv dit projektteam bestående af fagligt højkvalificerede webdesignere, udviklere og online marketingkonsulenter. Og du leverer et produkt du selv er stolt af og som hjælper kunden til en forretningsmæssig succes.

Vi tilbyder et job, hvor du spiller en vigtig rolle i forretningens drift og udvikling og med et stort ansvar i mange forskellige processer.

Afhængig af din erfaring vil du få medansvar for udvikling af vores interne processer fra ordren er i hus og til kundens forretningsmæssige mål er nået.

Du vil få din egen portefølje af kunder fra dag 1 samt løbende selv udbygge den i samarbejde med vores salgsafdeling.

Vi forventer, at du har erfaring med projektledelse og enten har en teknisk eller marketingmæssig baggrund.

Derfor skal du søge jobbet:

Du bliver en del af et ambitiøst webbureau, hvor du kan videreudvikle dine kompetencer, og opbygge en solid viden om onlinemediet. Vi har mange forskellige kunder, der stiller store og udfordrende krav og arbejdet er derfor afvekslende. 

Hvis du ikke lige bor ”rundt om hjørnet” hjælper vi gerne med at finde et godt sted at bo her i Europas Lykkeligste by – Ringkøbing. Se også mere på www.flytmodvest.dk

Vi tilbyder en udfordrende stilling med udviklingsmuligheder, i et digitale bureau med ambitioner. Løn efter kvalifikationer.

Vestjysk Marketing har til huse i nyrenoverede lokaler, centralt i Ringkøbing. Der er lækker frokostordning, sociale aktiviteter og et uhøjtideligt samvær.

Lyder det som en fremtid, som du kunne tænke dig at blive en del af? Så send en motiveret ansøgning til anders@vestjyskmarketing.dk
Ring til Anders på 25477470 hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til dit næste træk!

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Location Ringkøbing

Cookies på it-jobbank

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra it-jobbank og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.